Ny feature: Let’s Encrypt på ASP-webhoteller

Man skulle simpelthen ikke tro det var så besværligt at lave Let’s Encrypt på IIS/Windows, men det er det åbenbart.

Vi har brugt en del tid på at finde den rigtige løsning for vores kunder, og os – så det hele fungerer lige så smertefrit og automatisk som på vores PHP-webhoteller.

Vi er derfor glade for, at have opfundet den dybe tallerken og nu kunne tilbyde Let’s Encrypt på vores ASP-webhoteller, med automatisk fornyelse osv.

Læs videre “Ny feature: Let’s Encrypt på ASP-webhoteller”

Ny feature: Importer og eksporter MS SQL data

Har du nogensinde importeret eller eksporteret en .bak fil på vores MS SQL server igennem SQL Management Studio? Nej, det har du ikke – fordi det kan man kun gøre som Administrator på SQL serveren :)

Før i tiden skulle du derfor have fat i vores support når du skulle eksportere eller importere .bak filer på vores MS SQL servere. Det er selvfølgelig ikke specielt smart, så nu har vi lavet en feature i vores Kontrolpanel, hvor du herigennem både kan eksportere og importere .bak filer direkte til din database.

Du finder funktionen under menupunktet “MS SQL Administration” i vores Kontrolpanel.

God fornøjelse :)

H6MOnFY

Ny feature: One-time logins

“Kan du ikke lige sende mig et one-time login?”

Vi ser ofte kunder få hjælp af andre til at opsætte deres webhotel, finjustere deres DNS, Mail el. lign. Det er vi selvfølgelig meget glade for, det er fantastisk at se folk hjælpe hinanden.

Før har det været nødvendigt at oplyse andre personer om ens UnoEuro brugernavn og adgangskode, for at give dem midlertidig adgang til ens UnoEuro kontrolpanel. Det er selvfølgelig ikke så optimalt.

Derfor har vi lavet en ny funktion i kontrolpanelet, der gør det muligt at lave et one-time login til ens UnoEuro kontrolpanel, som man kan sende eller videregive til personen der har brug for at logge ind på ens UnoEuro konto. Dette login virker kun én gang og skal bruges inden for 24 timer, så der er ingen behov for at ændre adgangskoder hverken før eller efter.

Bemærk at man selvfølgelig skal være påpasselig med hvem man giver adgang til, ultimativt kan personen gøre stor skade hvis han/hun ønsker det.

Du finder funktionen under “Stamdata” > “Adgangskoder & Sikkerhed” i vores Kontrolpanel.highfive

DK-Hostmaster indfører validering af oplysninger på .dk domæner

Som følge af ændringer i domæneloven, indfører DK-Hostmaster pr. 1. marts 2015 validering af indehavere ved køb af DK-domæner. Det betyder at alle danske privatpersoner og virksomheder skal valideres med hhv. CPR eller CVR ved registrering, for at få lov til at tage deres DK-domæne i brug. Reglerne gælder kun for danske privatpersoner og virksomheder, så udenlandske kunder vil ikke være berørt af ændringen.

Registrering af nye .dk domæner

Valideringen af indehaveren, sker hos DK-Hostmaster EFTER domænet er registreret og reserveret. Hermed en kort oversigt over forløbet pr. 1. marts 2015:

  1. Vi registrerer dit domæne.
  2. DK-Hostmaster forsøger at validere dine kontaktoplysninger mod CVR/CPR-registret.
  3. Hvis oplysningerne IKKE kan valideres, vil DK-Hostmaster bede dig om at indtaste gyldige informationer via. DK-Hostmasters selvbetjening (evt. med NemID).
  4. Efter valideringen er gennemført, skal du aktivere domænet på normal vis.

Har du spørgsmål eller problemer under denne process, er det det DK-Hostmaster du skal kontakte.

En liste over de typiske årsager til at virksomheder og privatpersoner ikke valideres er:

Typiske valideringsfejl for virksomheder

  • Forskel i navn imellem WHOIS og cvr.dk
  • Det angivne CVR/P-nummer findes ikke hos cvr.dk
  • CVR nummeret skal være 8 tegn langt

Typiske valideringsfejl for privatpersoner

  • Ingen personer opfyldte søgekriterierne.
  • Vejen findes ikke i CPR
  • Søgningen giver mere end en person.

Eksisterende .dk domæner

Der sker intet med de eksisterende .dk domæner eller ejeroplysninger, det er altså kun nye domæneregisteringer der er berørt. Det er muligt DK-Hostmaster på sigt vil gå gamle domæner igennem, men det må tiden vise. Vi anbefaler dog at man går sine domæner og oplysninger igennem allerede nu og sørger for disse er valideret, så burde man kunne sove trygt om natten.

Få styr på dit DK-Hostmaster bruger-id

Oplysningerne skal kun valideres én gang per DK-Hostmaster bruger-id (handle), så det er en god ide at bestille sine .dk domæner på samme bruger-id. Det gøres ved at anføre dit DK-Hostmaster bruger-id under Stamdata i vores Kontrolpanel. Herefter sørger vi for at registrere alle dine .dk domæner på samme handle. Alternativt skal du sørge for at indtaste præcis og korrekt adresse og navn når du bestiller dit .dk domæne.

DK-Hostmaster lader til at have nogle børnesygdomme i forbindelse med implementeringen af hele valideringsproceduren, men dem håber vi at de løser hurtigst muligt.

Ny feature: Kontonavne / brugernavne

Vi introducerer nu muligheden for at tilføje et brugernavn/kontonavn til ens UnoEuro konto.

Du kan bruge dit kontonavn på samme måde som du altid har brugt dit kontonummer (UE123456), men i imodsætning til kontonummeret kan du altså selv vælge dit kontonavn.

Kontonavnet kan vælges ud fra først-til-mølle princippet og kan ikke ændres når først det er valgt.

Der åbnes for valg af kontonavne d. 3 februar kl 9:30. Funktionen findes under Stamdata i vores Kontrolpanel.

barney-yes.gif.pagespeed.ce.Yrw0-VNZnM

Sikkerhed & Ny funktion: 2-Faktor login

Det har åbenbart vist sig svært for nogle online-tjenester, og endda konkurrenter (!), at holde deres kunders adgangskoder hemmelige.

Vi anbefaler alle kunder at bruge unikke adgangkoder til deres webhoteller og konti, altså koder du ikke bruger andre steder end hos os, så du ikke risikerer dine data fordi linkedIn, last.fm, Blizzard, Apple, Amazon eller Yahoo er uheldige at lave begynderfejl.

2-faktor login

Vores seneste tiltag i forhold til at optimere vores sikkerhed, er muligheden for at tilføje et 2-faktor login på sin UnoEuro konto. Hvis du slår den til, så betyder det, at selv om nogen skulle kende både dit Konto nr. og din adgangskode, så vil de stadig ikke kunne tilgå din UnoEuro konto, uden de også har adgang til din unikke Authenticator.

Sikker FTP log ind

Husk, at du hos UnoEuro har mulighed for at benytte FTPS (SSL krypteret FTP). Herved sikrer du at dit webhotel-kodeord ikke kan blive opsnappet.

Endvidere er det en god idé ofte at scanne din computer for vira og andet malware.  Især hvis du har gemt dine loginoplysninger i dit FTP program, da det er en populær måde for hackere at opsnappe adgangskoder på (FTP programmer krypterer normalt aldrig koden i deres database).

Opdater dit CMS system

Det kan ikke gentages ofte nok, at du skal sørge for at holde dit CMS system opdateret – det betyder at du skal sørge for at holde CMS, plugins, temaer og alt derudover opdateret til den nyeste version. Vær samtidig altid kritisk over for hvilke plugins og temaer du vælger at bruge i dit CMS.

Opbevaring af adgangskoder

Alle adgangskoder hos UnoEuro opbevares i krypteret form, så selv om nogen skulle få adgang til vores interne database, vil de ikke automatisk have adgang til vores servere eller vore kunders adgangskoder.

Login historik

Hvis du er bange for, at din konto er blevet kompromitteret, kan du hurtigt og nemt se om det rent faktisk er tilfældet. Vi har nemlig tilføjet en login-historik i dit kontrolpanel, som viser alle IP-adresser der har været logget ind på din UnoEuro konto.

Disse tiltag er blot endnu et par skridt i vores stræben efter, at gøre alt hvad vi kan, for at sikre vore kunders oplysninger, adgangskoder og produkter.

Alle funktionerne kan findes under “Stamdata” i vores kontrolpanel.

Gratis IMAP til alle kunder

Ildsjælene bag UnoEuro vil gerne takke, alle der deltog i vores seneste brugerundersøgelse og bidrog med forslag og feedback. Med udgangspunkt heri, vil vi løbende komme med nye tiltag og produkttilpasninger.

Det første skud fra stammen har vi allerede klar, hvilket er muligheden for at aktivere IMAP på din UnoEuro mailkonto – ganske gratis.

Hvad betyder det rent praktisk?

Det betyder at du på hver enkelt mail konto på et webhotel, nu kan vælge at aktivere IMAP, uden mer-betaling.

Hver IMAP konto har som udgangspunkt en kvota på 1GB, med mulighed for at tilkøbe 8GB plads til hver konto.

Hvordan kommer jeg i gang?

Hvis du har et UnoEuro webhotel, kan du vælge at aktivere IMAP, på hver af de mailkonti som er tilknyttet webhotellet.

Det gøres i vores Mail Administration, som findes i vores Kontrolpanel.

Har jeg stadigvæk ubegrænset plads?

Hvis du vælger ikke at aktivere IMAP, så vil du stadigvæk have ubegrænset plads og alt vil være som før.

Hvis du vælger at aktivere IMAP, vil din mail konto være begrænset til 1GB, med mulighed for at tilkøbe op til 8GB plads.

Hvordan kan jeg se mit pladsforbrug?

Du kan følge status på dit pladsforbrug i vores Roundcube Webmail, og formentlig også i dit eget mailprogram.

Hvad nu hvis jeg allerede har købt IMAP ?

Kunder der har købt vores gamle IMAP produkt, får automatisk 8GB plads per mail konto, fremfor de tidligere 3GB.

Gælder kvotaen for hver e-mail konto, eller for hele domænet?

Kvotaen er pr. e-mail konto, hvilket betyder at du snildt kan have mange gratis IMAP/E-mail konti på et domæne. Den har ingen indvirkning på dit webhotel’s kvota eller andre af dine UnoEuro produkter.

 

Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at skrive til vores support :)

Valgfri ekstra sikkerhed i kontrolpanelet

Vi har fået feedback fra en del kunder, om at de ikke ønsker at have deres adgangskoder stående i mails de modtager fra UnoEuro.

Grunden til adgangskoder står i mails fra os, er at mange kunder ofte glemmer deres adgangskoder, og derfor er det rart at have koden liggende i sit mailprogram, eller have mulighed for at printe den ud og arkivere den. Det er endvidere problematisk hvis man skulle ændre adgangskoden hvis man havde glemt den, da ændring af adgangskode ofte resulterer i, at hjemmesiden stopper med at virke (fordi database-adgangskoden er ændret).

Hos UnoEuro lytter vi naturligvis altid til feedback. Vi har derfor implementeret en valgfri mulighed for at hæve sikkerheden på din UnoEuro konto og dermed fravælge at adgangskoder bliver vist i mails du modtager fra os. Bemærk hvis dette vælges, har du altså ingen måde at finde din adgangskode på igen.

Funktionen kan sættes samtidig med du ændre adgangskoden til din UnoEuro konto. Det gøres i vores Kontrolpanel, under menupunktet Stamdata.

Vi gemmer naturligvis alle adgangskoder i krypteret form (med nøgle), og når muligt, så gemmes adgangskoder en-vejs krypteret, som eks. er tilfældet for kontoen/kontrolpanelet.

Subdomæner til vilkårlige mapper

Til alle (Umbraco) nørderne, har vi i dag gjort det muligt at oprette subdomæner som peger på en valgfri mappe.

Dette gør det muligt at pege fx. da.ditsite.dk og en.ditsite.dk på samme mappe, og derved samme CMS installation.

Du kan opsætte subdomæner under Tilvalg i vores Kontrolpanel.

Funktionen virker på alle webhoteller, både ASP og PHP.

Log ind med din Facebook konto

I et forsøg på at give kunder flere og nemmere adgang til deres UnoEuro konto, har vi nu lanceret muligheden for login med en Facebook konto.

Det betyder du via dit UnoEuro kontrolpanel, kan tilknytte din personlige Facebook konto til din UnoEuro konto, og bruge den til at logge ind i vores kontrolpanel med – på ligefod som du kan med fx. OpenID.

Funktionen er naturligvis gratis, og 100% frivillig – og vi håber selvfølgelig dette kan gøre det lettere for kunder at tilgå deres UnoEuro konto. Du kan tilknytte din Facebook konto under menupunktet Stamdata i vores Kontrolpanel.

Husk også at du kan finde UnoEuro på vores Facebook side.

Log ind med din Google konto

Det er med tiden blitt en stund siden, vi lanserte muligheten til at logge inn i vort kontrollpanel med OpenID.

Det har hittil ikke vært mulig å logge inn med OpenID 2.0, men det er det nå.

Dermed er det endelig mulig å logge inn med feks. sin Google konto.

Stien til Google’s OpenID er: http://www.google.com/profiles/[DINGOOGLEPROFIL]

Du kan aktivere loggin med OpenID, via vårt Kontrollpanel, under Stamdata.

Log ind med OpenID

OpenID er en teknologi, der gør op med individuelle brugernavn og adgangskoder til hvert websted. Det er altså et system, hvor man med blot en konto kan logge på alle de websteder, der understøtter det.

OpenID er ikke forfærdelig udbredt, men der er alligevel en del teknisk-mindede folk som sværger til det.

Vi har derfor valgt at tilbyde at man kan tilknytte sit OpenID til sin UnoEuro konto, hvilket giver brugere af OpenID mulighed for nemmere tilgå sin konto, uden at skulle huske på kontooplysninger.

Du kan tilknytte dit OpenID til din UnoEuro konto, i vores Kontrolpanel, under Stamdata.

Læs mere om OpenID på openid.net og på Wikipedia.