Ny feature: Importer og eksporter MS SQL data

Har du nogensinde importeret eller eksporteret en .bak fil på vores MS SQL server igennem SQL Management Studio? Nej, det har du ikke – fordi det kan man kun gøre som Administrator på SQL serveren :)

Før i tiden skulle du derfor have fat i vores support når du skulle eksportere eller importere .bak filer på vores MS SQL servere. Det er selvfølgelig ikke specielt smart, så nu har vi lavet en feature i vores Kontrolpanel, hvor du herigennem både kan eksportere og importere .bak filer direkte til din database.

Du finder funktionen under menupunktet “MS SQL Administration” i vores Kontrolpanel.

God fornøjelse :)

H6MOnFY

Ny feature: One-time logins

“Kan du ikke lige sende mig et one-time login?”

Vi ser ofte kunder få hjælp af andre til at opsætte deres webhotel, finjustere deres DNS, Mail el. lign. Det er vi selvfølgelig meget glade for, det er fantastisk at se folk hjælpe hinanden.

Før har det været nødvendigt at oplyse andre personer om ens UnoEuro brugernavn og adgangskode, for at give dem midlertidig adgang til ens UnoEuro kontrolpanel. Det er selvfølgelig ikke så optimalt.

Derfor har vi lavet en ny funktion i kontrolpanelet, der gør det muligt at lave et one-time login til ens UnoEuro kontrolpanel, som man kan sende eller videregive til personen der har brug for at logge ind på ens UnoEuro konto. Dette login virker kun én gang og skal bruges inden for 24 timer, så der er ingen behov for at ændre adgangskoder hverken før eller efter.

Bemærk at man selvfølgelig skal være påpasselig med hvem man giver adgang til, ultimativt kan personen gøre stor skade hvis han/hun ønsker det.

Du finder funktionen under “Stamdata” > “Adgangskoder & Sikkerhed” i vores Kontrolpanel.highfive

Ny feature: Flyt nemt dine filer til UnoEuro

Ligesom vi for noget tid siden, gjorde det muligt hurtigt og nemt at importere mail fra ens gamle udbyder, har vi nu gjort det samme for filer.

I vores kontrolpanel er det nu muligt at importere filer fra din gamle udbyder via FTP. Blot indtast FTP oplysningerne fra din gamle udbyder, så forsøger vores system at suge alle data til vores server. Så nemt er det :)

Du finder funktionen under “File manager” i vores Kontrolpanel.giphy

PHP 5.6 opdatering (påmindelse)

Vi arbejder på højtryk på vores PHP 5.6 opgradering og vil derfor allerede nu gerne varsle vores kunder at vi i løbet af efteråret (oktober/november) forventer at opgradere samtlige PHP webhoteller til PHP 5.6 (fra PHP 5.3).

Den præcise dato følger.

Hov, PHP 5.6 Hvorfor ikke PHP 5.4 eller PHP 5.5?

Der er ingen grund til at opgradere til PHP 5.4, dernæst PHP 5.5 og så efterfølgende til PHP 5.6.

Det har altid været vores mål at tilbyde alle kunder nyeste version af PHP, ligesom vi tilbyder nyeste version af fx MySQL og ASP.NET. Det er vi glade for endelig at kunne komme tilbage til.

Kan jeg stadig bruge PHP 5.3?

Nej, efter opgraderingen vil det ikke være muligt at bruge PHP 5.3, PHP 5.4 eller PHP 5.5 på vores webhoteller. Kun PHP 5.6.

Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Sørg for at opdatere dit CMS, eller kontakt din webmaster omkring det. Det samme gælder, hvis der imod forventning skulle opstå problemer som følge af opgraderingen.

Hvad går i stykker?

Som udgangspunkt er der ikke de store bagudkompatibitetsproblemer.

Kunder der bruger CMS systemer og plugins til disse, bør sørge for at disse er fuldt opdateret – så burde der ikke opstå problemer.

Se følgende links omkring opgradering fra PHP 5.3 til PHP 5.6:

default_charset

Vi har observeret der kan være nogle problemer med tegnsæt. Vores servere er sat til ISO-8859-1 pga. bagud-kompatibilitet. Ønsker du at køre UTF-8 (eller oplever problemer med tegnsæt) kan det være nødvendigt at sætte default_charset til UTF-8 med en .htaccess fil og linjen:

php_value default_charset "utf-8"

Du også tvinge tegnsættet til ISO-8859-1, skulle serveren senere blive ændret til UTF-8 (muligt):

php_value default_charset "ISO-8859-1"

Du kan lave disse ændringer allerede inden opgraderingen til PHP 5.6.

Hvad med safe_mode?

safe_mode er ikke længere eksisterende i PHP 5.6.
Ja, du læste rigtigt, de tider er bag os :)

Hvad så med sikkerheden?

Vi har altid sat stor ære i vores sikkerhed. Vi har brugt enormt meget tid på at sørge for vores servere er sikret selv om safe_mode forsvinder.

Hvad med open_basedir?

open_basedir er stadig aktiveret på vores servere. Det er muligt vi med tiden vil fjerne dette.

Kører i stadig Apache?

Ja, vi kan godt lide Apache :)

Vi kører dog ikke mod_php5 mere, men det bør ikke have nogen betydning.

Hvad med .htaccess?

.htaccess filer virker som de altid har gjort, det samme gør php_value og php_flag funktionerne.

Hvad med register_globals og magic_quotes_gpc?

register_globals og magic_quotes er fjernet i PHP 5.4 og frem, så hvis du har ‘aktiveret’ disse igennem en .htaccess fil, vil de ingen virkning have mere.

Kører i med cache?

Nej, vi har ingen server-cache på vores servere, og har aldrig haft det. Vi mener cache er noget kunder selv skal implementere i deres CMS/kode.

Hvad med den indbyggede opcode cache i PHP 5.6?

Opcode cache er ikke aktiveret. Det er noget vi på sigt vil undersøge om vi kan tilbyde, det er dog ikke specielt webhotel-venligt. Såfremt vi aktiverer det, vil der komme nærmere herom.

Ny feature: Overfør mails til UnoEuro

Vi har tilføjet endnu et smart lille værktøj til vores Kontrolpanel. Med dette værktøj kan du hente mails fra en anden mailserver (hos en anden udbyder) og kopiere dem til din mailserver hos os, så let som ingenting.Postman-pat-1

Det kræver blot at din tidligere udbyder understøtter IMAP.

Du finder værktøjet under “IMAP” i vores Mail Administration.

Ny feature: Kontonavne / brugernavne

Vi introducerer nu muligheden for at tilføje et brugernavn/kontonavn til ens UnoEuro konto.

Du kan bruge dit kontonavn på samme måde som du altid har brugt dit kontonummer (UE123456), men i imodsætning til kontonummeret kan du altså selv vælge dit kontonavn.

Kontonavnet kan vælges ud fra først-til-mølle princippet og kan ikke ændres når først det er valgt.

Der åbnes for valg af kontonavne d. 3 februar kl 9:30. Funktionen findes under Stamdata i vores Kontrolpanel.

barney-yes.gif.pagespeed.ce.Yrw0-VNZnM

Forbedringer af MySQL og phpMyAdmin

Vi har netop færdiggjort en udrulning af en række forbedringer på vores MySQL platform.

  • Alle vores phpMyAdmin installationer er nu SSL beskyttet (https) og browseren tvinges til dette. Så er der ingen ninjaer der kan lytte med på dine SQL kald og dumps.
  • Alle MySQL servere kører nu MySQL 5.6, som har ekstremt mange forbedringer – især ved brug af InnoDB. Før kørte mange af serverne MySQL 5.5 (og kun nogle/nye 5.6).
  • Alle phpMyAdmin installationer er opdateret til version 4.1.
  • Du kan nu importere .gz, .zip og .bz2 filer igennem phpMyAdmin.
  • Mange af vores MySQL servere er blevet opgraderet og har i den sammenhæng fået mere RAM og CPU.

734

Ny feature: SSL beskyttelse af webhoteller

1292242898_Shield_YellowVi er enormt glade for at kunne præsentere en meget efterspurgt funktion, nemlig SSL beskyttelse af webhoteller.
Vi har længe ventet på den helt rigtige måde at kunne levere SSL til vores kunder på. Den mener vi nu at have fundet og har derfor klargjort alle vores PHP servere til det.

SSL (https) bruges til at kryptere overførelsen mellem webserveren (din hjemmeside) og din besøgende. SSL er efterhånden blevet et krav af mange besøgende og services. Fx. kræver Facebook at man har SSL beskyttelse på sine endpoints. Samtidig er mange besøgende glade for at kunne se en side er SSL beskyttet når de fx. er i gang med en bestilling.

happy

Kræver SSL en dedikeret IP adresse?

Nej. Vi gør brug af SNI. Det betyder at flere SSL sites kan køre på samme IP. Præcist på samme måde som ikke-SSL sites kan.
SNI understøttes ikke i Internet Explorer på Windows XP, samt i Internet Explorer 6. Så disse besøgende vil altså ikke kunne bruge SSL beskyttelsen hos os. Pt. udgør dette cirka 3-7% af besøgende på en normal hjemmeside. Det tal bliver selvfølgelig mindre for hver dag der går. Det er en konsekvens vi godt mener man kan leve med, når vi omvendt mener alternativet med en dedikeret IP adresse per hjemmeside ikke er optimal. Især ikke når verden er ved at løbe tør for IPv4 adresser.

Hvad koster det?

Prisen er 1 EUR/md for at have aktiveret SSL på sit webhotel, uanset webhotel-pakke. Dvs. I alt 12 EUR/år, eller cirka 90kr/år.

Vi har samtidig forhandlet os frem til nye priser på SSL certifikater, så disse kan nu også købes til langt lavere priser. Se alle priserne her.

Virker det på ASP webhoteller?

Nej, det virker pt. ikke på ASP webhoteller. SNI virker kun på Windows 2012 (IIS 8) og det er ikke alle vores servere der kører dette endnu. Det er noget vi arbejder på at løse. Ønsker du SSL på Windows/ASP er den eneste mulighed derfor stadig at købe en VPS.

Opdatering: SSL virker nu på Windows webhoteller.

Virker det på subdomæner?

Nej. SSL beskyttelse virker pt. kun på det domæne du har webhotellet til. Det virker ikke på subdomæner eller tilknyttede domæner.

Kan jeg bruge mit eget SSL certifikat?

Ja. Du kan importere og bruge dit allerede eksisterende SSL certifikat.
Hvis du ikke allerede har et certifikat kan du købe et hos os igennem vores Kontrolpanel.

Er det let at bruge og opsætte?

Vi gjort vores ypperste for at gøre aktiveringen og bestillingen af SSL så let som muligt. It just works.

SSL kan aktiveres under menupunktet “Administration” og “Tilvalg” i vores kontrolpanel, hvor du også kan læse nærmere.

God fornøjelse :)

Ny feature: DNS templates

En af de helt store ønsker til vores DNS Administration, har været DNS templates.
Hvis du har mere end blot et par domæner kan det ofte være en svær eller langsommelig process at vedligeholde og opdatere DNS på mange domæner. Det problem løser DNS templates.

Med DNS Templates kan du oprette en samling DNS records som automatisk tildeles til domæner der har en given DNS template aktiveret. Det gør det ekstremt nemt at vedligeholde DNS på mange domæner på samme tid.

dnstemplate

Du kan endda stadigvæk have unikke DNS records per domæne, samtidig med du har en aktiv DNS template.

Fx. kan du lave en DNS template der hedder “Mit Office 365”, “Parkeret domæne”, “Domæne til privat server” eller måske blot “Standard SPF records”.

Giv funktionen et kig i vores DNS Administration. Som altid hører vi gerne jeres feedback :)

RESTful API

Rs_634x1024-130605092844-634.DespMe2.mh.060513Hos UnoEuro elsker vi at bruge API’er og vi har længe funderet over hvordan og hvorledes vi kunne levere et API til vores kunder.

Vi er derfor glade for at kunne præsentere starten på vores UnoEuro RESTful API.

Du kan læse dokumentationen her: https://www.unoeuro.com/docs/api.php

Til at starte med, kan du bestille DNS Services med vores API. Så hvis du ofte sidder og drømmer om at kunne bestille domæner med et simpelt API-kald, så er det bare om at komme igang :)

Sikkerhed & Ny funktion: 2-Faktor login

Det har åbenbart vist sig svært for nogle online-tjenester, og endda konkurrenter (!), at holde deres kunders adgangskoder hemmelige.

Vi anbefaler alle kunder at bruge unikke adgangkoder til deres webhoteller og konti, altså koder du ikke bruger andre steder end hos os, så du ikke risikerer dine data fordi linkedIn, last.fm, Blizzard, Apple, Amazon eller Yahoo er uheldige at lave begynderfejl.

2-faktor login

Vores seneste tiltag i forhold til at optimere vores sikkerhed, er muligheden for at tilføje et 2-faktor login på sin UnoEuro konto. Hvis du slår den til, så betyder det, at selv om nogen skulle kende både dit Konto nr. og din adgangskode, så vil de stadig ikke kunne tilgå din UnoEuro konto, uden de også har adgang til din unikke Authenticator.

Sikker FTP log ind

Husk, at du hos UnoEuro har mulighed for at benytte FTPS (SSL krypteret FTP). Herved sikrer du at dit webhotel-kodeord ikke kan blive opsnappet.

Endvidere er det en god idé ofte at scanne din computer for vira og andet malware.  Især hvis du har gemt dine loginoplysninger i dit FTP program, da det er en populær måde for hackere at opsnappe adgangskoder på (FTP programmer krypterer normalt aldrig koden i deres database).

Opdater dit CMS system

Det kan ikke gentages ofte nok, at du skal sørge for at holde dit CMS system opdateret – det betyder at du skal sørge for at holde CMS, plugins, temaer og alt derudover opdateret til den nyeste version. Vær samtidig altid kritisk over for hvilke plugins og temaer du vælger at bruge i dit CMS.

Opbevaring af adgangskoder

Alle adgangskoder hos UnoEuro opbevares i krypteret form, så selv om nogen skulle få adgang til vores interne database, vil de ikke automatisk have adgang til vores servere eller vore kunders adgangskoder.

Login historik

Hvis du er bange for, at din konto er blevet kompromitteret, kan du hurtigt og nemt se om det rent faktisk er tilfældet. Vi har nemlig tilføjet en login-historik i dit kontrolpanel, som viser alle IP-adresser der har været logget ind på din UnoEuro konto.

Disse tiltag er blot endnu et par skridt i vores stræben efter, at gøre alt hvad vi kan, for at sikre vore kunders oplysninger, adgangskoder og produkter.

Alle funktionerne kan findes under “Stamdata” i vores kontrolpanel.

Opsæt DNS til Office 365 med DNS Skabelon

Vi får for tiden rigtig mange henvendelser fra kunder som er ved at opsætte Office 365, men render mod en mur når det kommer til opsætning af bl.a. SRV records.

Vi har derfor i vanlig stil, lavet en DNS Skabelon i vores kontrolpanel, til Office 365, så man nemt og smertefrit kan komme igang.

Du finder DNS skabeloner i vores DNS Administrationen i vores Kontrolpanel.

Husk også det stadig er 100% gratis at flytte .dk domæner til os :)

Ny feature: Domæne ninja

Domæne ninja er en ny lille service på UnoEuro, som uden tvivl vil komme til at rivalisere de nuværende kandidater, der kæmper om at blive din browsers startside :)

Domæne ninjaen lister nyligt udløbet og derfor ledige danske domæner. Funktionen giver alle en mulighed for at være hurtigt ude, når et nyt og eftertragtet domæne bliver ledigt. Domænerne bliver rangeret efter deres Google PageRank, som er en måde hvorpå Google bestemmer hvor betydningsfuldt et website er – eller i dette tilfælde har været.

Google benytter en algoritme til at afgøre en hjemmesides PageRank ud fra en værdi mellem 0-10. Hvordan denne rangering bliver bestemt, kunne man skrive side op og side ned omkring. Det essentielle er dog, at desto højere en hjemmesides PageRank er, desto mere værdi har den i Google’s øje. En af de primære faktorer der har betydning for rangeringen – udover indholdet selvfølgelig – er antallet af Backlinks til domænet, hvorfor vi også har valgt at liste disse.

Så hvis du er SEO ekspert og interesseret i PageRanks og Backlinks, eller hvis du af andre årsager er på udkig efter et nyt domæne, så vil vi mene at du bør give den nye domæne ninja et kig.

Valgfri ekstra sikkerhed i kontrolpanelet

Vi har fået feedback fra en del kunder, om at de ikke ønsker at have deres adgangskoder stående i mails de modtager fra UnoEuro.

Grunden til adgangskoder står i mails fra os, er at mange kunder ofte glemmer deres adgangskoder, og derfor er det rart at have koden liggende i sit mailprogram, eller have mulighed for at printe den ud og arkivere den. Det er endvidere problematisk hvis man skulle ændre adgangskoden hvis man havde glemt den, da ændring af adgangskode ofte resulterer i, at hjemmesiden stopper med at virke (fordi database-adgangskoden er ændret).

Hos UnoEuro lytter vi naturligvis altid til feedback. Vi har derfor implementeret en valgfri mulighed for at hæve sikkerheden på din UnoEuro konto og dermed fravælge at adgangskoder bliver vist i mails du modtager fra os. Bemærk hvis dette vælges, har du altså ingen måde at finde din adgangskode på igen.

Funktionen kan sættes samtidig med du ændre adgangskoden til din UnoEuro konto. Det gøres i vores Kontrolpanel, under menupunktet Stamdata.

Vi gemmer naturligvis alle adgangskoder i krypteret form (med nøgle), og når muligt så gemmes adgangskoder envejs-krypteret som et hash, som f.eks. er tilfældet for adgangskoden til kontrolpanelet.