Ny feature: Bulk bestil domæner

Som alle nok ved, har vi et REST-API. Vores API kan bl.a. bruges til at bestille DNS Services med. Det betyder du kan automatisere bestilling og flytning af domæner til os, via dit eget intranet eller script.

Samtidig kan du via API’et også administrere domæners DNS zone.

Som noget nyt har vi bygget et lille web-interface til at bulk-bestille domæner med. Web-interfacet gør brug af vores API, på samme måde som et web-interface bygget af dig selv ville kunne gøre det.

Det betyder at du nu, med blot 2 klik, kan registrere eller flytte hundredvis af domæner til os.

Du finder bulk-funktionen i vores Kontrolpanel.

DNSSEC problematik

Opdatering: Vi tilbyder nu DNSSEC.

Vi er begyndt at se en del problemer med DNSSEC og .dk domæner.

Til dem der ikke ved hvad DNSSEC er, så er det en måde at signere ens DNS Zone, så man sikrer sig at den navneserver som svarer for domænet, rent faktisk er den rigtige.

Det gøres ved at signere zonen på navneserveren med en nøgle og herefter give denne nøgle til f.eks. DK-Hostmaster. Når disse to så passer er alt som det skal være.

DNSSEC er meget udbredt på .se TLD’et, men er forholdsvis nyt på .dk – det er også forholdsvis nyt at verdens DNS resolvere (f.eks. Googles Public DNS) rent faktisk validerer på DNSSEC. Senest er TDC begyndt at gøre det.

Problemer begynder at opstå når man så redelegerer domænet til andre navneservere.
Så passer nøglen hos DK-Hostmaster ikke længere med nøglen hos den nye udbyder og så svarer domænet ikke korrekt hvis ens besøgende bruger en DNS Resolver som tjekker på DNSSEC.

På .se domæner løses dette ved at udbyderen (f.eks. os) fjerner DNSSEC fra domænet når man overtager domænet. Det er desværre ikke en funktion DK-Hostmaster giver os mulighed for, her skal domæneejeren manuelt ind i DK-Hostmasters selvbetjening og deaktivere DNSSEC på sit domæne.

Hvordan kan jeg se om der er DNSSEC på mit domæne?

Verisign har et værktøj du kan teste med her: http://dnssec-debugger.verisignlabs.com/.
Hvis der står “No DS records found for example.dk in the dk zone” så er der ingen DNSSEC på dit domæne.

Hvordan fjerner jeg DNSSEC fra mit domæne?

For .dk domæner gøres dette via DK-Hostmasters selvbetjening. For de fleste andre TLD’er kan vi gøre det for dig. Vi drømmer om den dag .dk virker på samme måde.

Understøtter UnoEuro DNSSEC?

Det kunne vi godt, men vi har valgt ikke at gøre det på nuværende tidspunkt. Vi mener DNSSEC giver anledning til en masse problemer hvis man ikke er sat ordentlig ind i det som domæneejer. Samtidig betyder DNSSEC en unødvendig komplicering af vores navneserverinfrastruktur. Vi vil dog formentlig understøtte det på et tidspunkt, når vi mener det gør mere gavn end skade. Selv om vi understøttede DNSSEC, skal en domæneejer stadig ind på DK-Hostmasters hjemmeside og ændre nøgleansvarlig ved en evt. redelegering, så der er stadig rig mulighed for at det giver problemer. Vi mener ikke det er det værd.

Ny feature: DNS templates

En af de helt store ønsker til vores DNS Administration, har været DNS templates.
Hvis du har mere end blot et par domæner kan det ofte være en svær eller langsommelig process at vedligeholde og opdatere DNS på mange domæner. Det problem løser DNS templates.

Med DNS Templates kan du oprette en samling DNS records som automatisk tildeles til domæner der har en given DNS template aktiveret. Det gør det ekstremt nemt at vedligeholde DNS på mange domæner på samme tid.

dnstemplate

Du kan endda stadigvæk have unikke DNS records per domæne, samtidig med du har en aktiv DNS template.

Fx. kan du lave en DNS template der hedder “Mit Office 365”, “Parkeret domæne”, “Domæne til privat server” eller måske blot “Standard SPF records”.

Giv funktionen et kig i vores DNS Administration. Som altid hører vi gerne jeres feedback :)

Opsæt DNS til Office 365 med DNS Skabelon

Vi får for tiden rigtig mange henvendelser fra kunder som er ved at opsætte Office 365, men render mod en mur når det kommer til opsætning af bl.a. SRV records.

Vi har derfor i vanlig stil, lavet en DNS Skabelon i vores kontrolpanel, til Office 365, så man nemt og smertefrit kan komme igang.

Du finder DNS skabeloner i vores DNS Administrationen i vores Kontrolpanel.

Husk også det stadig er 100% gratis at flytte .dk domæner til os :)

IPv6 på navneservere

Vi har i dag tilføjet nye IP adresser på ns1.unoeuro.com og ns2.unoeuro.com.

Dermed er vores navneservere nu beskyttet af større firewalls, samt redundante 10GBit forbindelser.

Vi har desuden også tilføjet IPv6 på serverne, så det nu er muligt at bruge native AAAA records.

Husk du stadig kan flytte alle dine .dk domæner til vores navneservere, ganske gratis.  Læs mere her.

Automatisk opsætning af DNS

Vi har i dag tilføjet en lille nyttig funktion til vores DNS Administration.

Funktionen gør det muligt, med et enkelt klik, at importere DNS opsætningen fra den navneserver som domænet ligger på, eller en anden valgfri navneserver. Det skulle gerne gøre det endnu mere nemt at flytte et domæne til UnoEuro, fra anden DNS udbyder.

Funktionen henter automatisk de mest almindelige A records (www, smtp, ftp, mail), samt alle MX og TXT  records, fra den eksterne navneserver.

Du finder den nye funktion i bunden af vores DNS Administration.

Nem opsætning af SPF record

En SPF rcord kan sørge for at du ikke modtager spam, og at andre ikke sender spam fra dit domæne.

I SMTP protokollen er det desværre muligt af sende mail fra alle domæner i verden. Dvs. at alle fx. kan sende en mail fra bill@microsoft.com, eller steve@apple.com, og der er intet i SMTP protokollen for at forhindre dette.

Som en ‘nødløsning’ blev SPF recorden opfundet. SPF virker ganske simpelt ved at opsætte en TXT record i domænets DNS zone, der indeholder en række regler om hvilke servere der må sende mail for et givet domæne.

Vi har gjort det rigtig nemt at opsætte SPF records hos UnoEuro, ved at lave en record som vi sørger for at vedligeholde, så du er fri for at tænke videre over hvilke servere hos os du skal godkende.

  • Hvis du kun sender mail igennem dit UnoEuro webhotel og asmtp.unoeuro.com
    Tilføj en TXT record med følgende indhold: v=spf1 include:spf.unoeuro.com -all
    Brug evt. vores DNS skabelon til dette. Du finder denne i vores DNS Administration.
  • Hvis du sender mail igennem anden mailserver (fx. hos internetudbyder, et nyhedsbrevssystem el. lign.), dit UnoEuro webhotel og asmtp.unoeuro.com
    Tilføj en TXT record med følgende indhold: v=spf1 a:andenserver.dk include:spf.unoeuro.com -all fx. v=spf1 a:asmtp.mail.dk include:spf.unoeuro.com -all

Se også vores OSS indlæg om emnet: https://www.unoeuro.com/support/faq/2/136/

Hvis du har opsat en SPF record, kan du teste den ved at sende en mail til spftest@openspf.org, og læse den fejlbesked du får tilbage (du får altid en fejl tilbage, læs fejlen)

Kampagne: Gratis DNS Service ved .dk flytning

Hvis du ikke allerede har opdaget det, så har vi en super DNS Administration, med en masse lækre funktioner, som vi løbende udvikler og udvider.

Vi vil gerne give dig mulighed for at se og opleve hvor god og gennemført en DNS udbyder kan være.
Derfor tilbyder vi nu at du kan flytte dit .dk domæne til os, 100% gratis.

Så hvis du har .dk domæner liggende rundt omkring, og ønsker DNS for dem samlet i et overskueligt og smart kontrolpanel, med en nem DNS Administration, så kan vi nu tilbyde dig at du kan flytte dine .dk domæner til os, 100% gratis.

Klik for at læse mere om tilbudet

Nem 301 redirect, få mere ud af dine domæner

Mange kender lidt til SEO, dvs. optimering af ens placering på søgemaskiner. En ofte brugt optimeringsmetode er bla. at købe domæner med søgeord som peger på ens webhotel via en URL viderestilling, mere specifikt skal man lave en HTTP 301 viderestilling.

Fx. hvis du har en webshop med formål at sælge kaffe på www.gittesshop.dk, kunne det være en rigtig god ide at købe www.kaffe-shop.dk eller www.køb-kaffe.dk og pege det på www.gittesshop.dk.

Det kan også være www.gittesshop.dk ønsker www.gittesshop.com og www.gittesshop.se, så besøgende lettere kan finde siden og ikke mindst for at sikre sig domænerne inden de bliver taget af andre. For at sikre at Google mm. ved at alle disse domæner er samme side, er det god praksis at opsætte en 301 redirect fra .com og .se domænerne til .dk domænet.

Hos UnoEuro har vi gjort det nemt for dig at opsætte disse 301 redirects.

Via vores DNS Administration kan man, uden teknisk kendskab, opsætte en 301 URL viderestilling til ens webhotel.

Funktionen er gratis og medfølger alle webhoteller og domæner hos os. Blot bestil en DNS Service til et domæne, og du kan med det samme opsætte en 301 viderestilling til det domæne du ønsker.

Prisen for et nyt .dk domæne sammen med en DNS Service er 13 EUR, eller små 100kr.

Gratis DNS Services!

dnsadminHar du en ide til et rigtigt godt domæne? Så skynd dig at bestille det inden andre gør det før dig!

Vi har i dag valgt at fjerne oprettelsesgebyret fra vores DNS Service produkt resten af måneden, hvilket betyder du kan bestille alle de domæner du ønsker, så billigt som overhovedet muligt. Du betaler altså KUN for registrering af selve domænet, endda til en rigtig lav pris.

Hvis du allerede har et domæne liggende hos en anden udbyder, kan du ganske gratis vælge at flytte dit domæne til UnoEuro. Herved kan du drage nytte af vores super nemme DNS administration hvor du også har mulighed for at lave URL viderestilling, altså pege dit domæne direkte på en anden web adresse.

Søg efter domæner med vores domænetester. God jagt!

File Manager i beta

Det har været lidt stille her siden nytår. Vi er dog ikke gået i vinter hi, men arbejder blot på en række interne projekter. Blandt andet har vi i denne uge omskrevet den bagvedliggende kode til DNS administrationen. Dette betyder ikke noget for dig som kunde, andet end at den burde være en smule hurtigere at arbejde i og det skulle være tæt på umuligt at opsætte sin DNS forkert. Der er altså ingen grafiske opdateringer, blot en optimering af koden.

Vi er også ved at kigge vores design efter i sømmene, hvor vi har arbejdet på et par forskellige forslag til en ansigtsløftning. Designet har lignet sig selv de sidste fem års tid, kun med mindre ændringer og tilføjelser. Vi syntes derfor det er på tide med et frisk pust til vores ansigt udadtil, mere om dette senere :)

Arkitekten har i dag åbnet op for brug af en file manager i kontrolpanelet. Denne gør det muligt at navigere rundt i dine filer på serveren, uden at skulle forbinde via. FTP eller Frontpage. Den er stadig i beta, men vi har valgt at gøre den tilgængelig for alle vores brugere, for at få den gennemtestet. Af nuværende funktioner findes der:

  • Navigere rundt i filer og mapper på serveren
  • Upload/download af fil
  • Sletning af fil og mappe
  • Oprettelse af ny mappe
  • Redigering af fil
  • Upload og udpakning af zip-fil (kommer snart)

Du kan finde vores nye File Manager i kontrolpanelet, hvor det har fået sit eget menupunkt med navnet “File manager (BETA)”. Hvis du har kommentarer, fejlmeldinger eller forslag til features, er du som altid mere end velkommen til at kontakte os via. vores feedback formular:

http://www.unoeuro.com/feedback.php