Ny feature: Importer og eksporter MS SQL data

Har du nogensinde importeret eller eksporteret en .bak fil på vores MS SQL server igennem SQL Management Studio? Nej, det har du ikke – fordi det kan man kun gøre som Administrator på SQL serveren :)

Før i tiden skulle du derfor have fat i vores support når du skulle eksportere eller importere .bak filer på vores MS SQL servere. Det er selvfølgelig ikke specielt smart, så nu har vi lavet en feature i vores Kontrolpanel, hvor du herigennem både kan eksportere og importere .bak filer direkte til din database.

Du finder funktionen under menupunktet “MS SQL Administration” i vores Kontrolpanel.

God fornøjelse :)

H6MOnFY

Ny feature: One-time logins

“Kan du ikke lige sende mig et one-time login?”

Vi ser ofte kunder få hjælp af andre til at opsætte deres webhotel, finjustere deres DNS, Mail el. lign. Det er vi selvfølgelig meget glade for, det er fantastisk at se folk hjælpe hinanden.

Før har det været nødvendigt at oplyse andre personer om ens UnoEuro brugernavn og adgangskode, for at give dem midlertidig adgang til ens UnoEuro kontrolpanel. Det er selvfølgelig ikke så optimalt.

Derfor har vi lavet en ny funktion i kontrolpanelet, der gør det muligt at lave et one-time login til ens UnoEuro kontrolpanel, som man kan sende eller videregive til personen der har brug for at logge ind på ens UnoEuro konto. Dette login virker kun én gang og skal bruges inden for 24 timer, så der er ingen behov for at ændre adgangskoder hverken før eller efter.

Bemærk at man selvfølgelig skal være påpasselig med hvem man giver adgang til, ultimativt kan personen gøre stor skade hvis han/hun ønsker det.

Du finder funktionen under “Stamdata” > “Adgangskoder & Sikkerhed” i vores Kontrolpanel.highfive

11-års fødselsdagstilbud!

11 år. Det er snart blevet sensationløst at holde fødselsdag, sådan går det. Heldigvis ældes vi med ynde :)

De 11 år skal dog fejres, så til og med søndag d. 26 april, gør vi oprettelse og første år af vores Webhotel og DNS Service produkter gratis. Helt gratis. Helt helt gratis. Ved bestilling skal altså derfor kun betale for evt. registrering/flytning af domæne.
Hvis du sidder fanget hos en anden webhoteludbyder, kan du jo passende bruge tilbuddet til at flytte dine sider til os ;)

Samtidig kan du i perioden også aktivere SSL beskyttelse på dit webhotel helt gratis.

Vi har selvfølgelig gjort ekstra servere klar, så det er bare at gå i gang med at bestille.

gatsby

God fornøjelse :)

“Hjælp! Min WordPress er blevet hacked!”

Det er ikke nogen hemmelighed at vi hoster ekstremt mange WordPress-installationer, og det er heller ikke nogen hemmelighed at der findes ekstremt mange WordPress-plugins -og temaer. Desværre er der stor forskel på kvaliteten af disse plugins og temaer. Ofte er de årsag til store sikkerhedsproblemer, som bl.a. opstår når man ikke opdaterer dem, eller når udvikleren af et plugin/tema stopper med at vedligeholde det og dermed stopper med at rette sikkerhedsfejl. Læs videre ““Hjælp! Min WordPress er blevet hacked!””

DK-Hostmaster indfører validering af oplysninger på .dk domæner

Som følge af ændringer i domæneloven, indfører DK-Hostmaster pr. 1. marts 2015 validering af indehavere ved køb af DK-domæner. Det betyder at alle danske privatpersoner og virksomheder skal valideres med hhv. CPR eller CVR ved registrering, for at få lov til at tage deres DK-domæne i brug. Reglerne gælder kun for danske privatpersoner og virksomheder, så udenlandske kunder vil ikke være berørt af ændringen.

Registrering af nye .dk domæner

Valideringen af indehaveren, sker hos DK-Hostmaster EFTER domænet er registreret og reserveret. Hermed en kort oversigt over forløbet pr. 1. marts 2015:

  1. Vi registrerer dit domæne.
  2. DK-Hostmaster forsøger at validere dine kontaktoplysninger mod CVR/CPR-registret.
  3. Hvis oplysningerne IKKE kan valideres, vil DK-Hostmaster bede dig om at indtaste gyldige informationer via. DK-Hostmasters selvbetjening (evt. med NemID).
  4. Efter valideringen er gennemført, skal du aktivere domænet på normal vis.

Har du spørgsmål eller problemer under denne process, er det det DK-Hostmaster du skal kontakte.

En liste over de typiske årsager til at virksomheder og privatpersoner ikke valideres er:

Typiske valideringsfejl for virksomheder

  • Forskel i navn imellem WHOIS og cvr.dk
  • Det angivne CVR/P-nummer findes ikke hos cvr.dk
  • CVR nummeret skal være 8 tegn langt

Typiske valideringsfejl for privatpersoner

  • Ingen personer opfyldte søgekriterierne.
  • Vejen findes ikke i CPR
  • Søgningen giver mere end en person.

Eksisterende .dk domæner

Der sker intet med de eksisterende .dk domæner eller ejeroplysninger, det er altså kun nye domæneregisteringer der er berørt. Det er muligt DK-Hostmaster på sigt vil gå gamle domæner igennem, men det må tiden vise. Vi anbefaler dog at man går sine domæner og oplysninger igennem allerede nu og sørger for disse er valideret, så burde man kunne sove trygt om natten.

Få styr på dit DK-Hostmaster bruger-id

Oplysningerne skal kun valideres én gang per DK-Hostmaster bruger-id (handle), så det er en god ide at bestille sine .dk domæner på samme bruger-id. Det gøres ved at anføre dit DK-Hostmaster bruger-id under Stamdata i vores Kontrolpanel. Herefter sørger vi for at registrere alle dine .dk domæner på samme handle. Alternativt skal du sørge for at indtaste præcis og korrekt adresse og navn når du bestiller dit .dk domæne.

DK-Hostmaster lader til at have nogle børnesygdomme i forbindelse med implementeringen af hele valideringsproceduren, men dem håber vi at de løser hurtigst muligt.

Udfasning af formmail

Du vidste det måske ikke, men vi har faktisk i mange år tilbudt en formmail.

Formmailen har været en nem måde at sende mail igennem HTML, uden at gøre brug af PHP eller ASP/ASP.NET.

Desværre er tiden løbet fra en central formmail. Pga. misbrug og vedligeholdelse, ser vi os derfor nødsaget til at lukke ned for denne. Som alternativ kan der gøres brug af mail funktionen direkte i PHP, eller i ASP/ASP.NET

Det er selvfølgelig også stadig muligt at finde en hosted formmail-service et andet sted.

Vi beklager evt. gener det medfører de få kunder der stadig måtte bruge vores formmail.

Status på PHP 5.6 opdatering

Hermed en kort status på vores PHP 5.6 projekt.

Opdatering udskudt

Vi havde oprindeligt lovet at opgradere vores servere i Oktober/November 2014.
Vi er i mellemtiden blevet meget bekymret for evt. problemer der måtte opstå for kunder midt i det vigtige julesalg. Dette taget i betragtning, og efter nærmere analyse af den nye platform, har vi derfor valgt at udskyde opgraderingen af eksisterende servere til efter jul. Formentlig Januar/Februar. Det vil også give os noget mere tid til at teste den nye platform lidt mere.

Vi er i øjeblikket ved at teste den nye platform sammen med nye kunder, pt. kører det som det skal, men lidt ekstra tid til test vil ikke gøre os noget :) Det er trods alt en kæmpe opdatering af vores platform.

Desværre er Ioncube folkene nådestløst langsomme til at understøtte PHP 5.6,  derfor ser det pt. ud til vi må sænke forventningerne, og starte med at opgradere til PHP 5.5, indtil Ioncube kommer med på vognen. Vejen fra PHP 5.5 til PHP 5.6 skulle også være forholdsvis problemfri, sammenlignet med 5.3 til 5.5.

Vi håber det giver mening, og beklager selvfølgelig over for de folk sidder og venter på PHP 5.6 opdateringen. Der er ikke noget vi hellere vil end at køre 5.6, men vi vil også gerne sikre at den stabilitet, som vi er så kendt for, følger med.

med andre ord…

Planen er derfor at eksisterende servere/kunder/webhoteller ikke bliver opdateret før Januar/Februar. Alle nye webhoteller vil snarest muligt blive oprettet på en PHP 5.5 server (med safe_mode off, osv.). Når Ioncube kommer med 5.6 understøttelse, så opgradere vi til PHP 5.6.

Kunder der virkelig virkelig gerne vil køre PHP 5.5+ hurtigst muligt, kan evt. kontakte vores support og blive flyttet til en PHP 5.5 server, når en sådan kommer i produktion. Dette indlæg vil blive opdateret når det sker.

Opdatering 9/11: Vores første PHP 5.5 server er nu i produktion.

Opdatering 10/11: Ja ok, så var Ioncube lige kommet til 5.6 – så vi kører nu 5.6 i stedet for 5.5. Alt er godt :)

Ny feature: Flyt nemt dine filer til UnoEuro

Ligesom vi for noget tid siden, gjorde det muligt hurtigt og nemt at importere mail fra ens gamle udbyder, har vi nu gjort det samme for filer.

I vores kontrolpanel er det nu muligt at importere filer fra din gamle udbyder via FTP. Blot indtast FTP oplysningerne fra din gamle udbyder, så forsøger vores system at suge alle data til vores server. Så nemt er det :)

Du finder funktionen under “File manager” i vores Kontrolpanel.giphy

ICANN validation

I bunken af tåbelige tiltag, har ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers – dem som bestemmer over internettets domænenavne og IP-adresser) besluttet at mailadresser på domæner skal valideres og verificeres.

Såfremt mailadressen på et domæne ikke verificeres, så skal domænet suspenderes. Læs videre “ICANN validation”

PHP 5.6 opdatering (påmindelse)

Vi arbejder på højtryk på vores PHP 5.6 opgradering og vil derfor allerede nu gerne varsle vores kunder at vi i løbet af efteråret (oktober/november) forventer at opgradere samtlige PHP webhoteller til PHP 5.6 (fra PHP 5.3).

Den præcise dato følger.

Hov, PHP 5.6 Hvorfor ikke PHP 5.4 eller PHP 5.5?

Der er ingen grund til at opgradere til PHP 5.4, dernæst PHP 5.5 og så efterfølgende til PHP 5.6.

Det har altid været vores mål at tilbyde alle kunder nyeste version af PHP, ligesom vi tilbyder nyeste version af fx MySQL og ASP.NET. Det er vi glade for endelig at kunne komme tilbage til.

Kan jeg stadig bruge PHP 5.3?

Nej, efter opgraderingen vil det ikke være muligt at bruge PHP 5.3, PHP 5.4 eller PHP 5.5 på vores webhoteller. Kun PHP 5.6.

Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?

Sørg for at opdatere dit CMS, eller kontakt din webmaster omkring det. Det samme gælder, hvis der imod forventning skulle opstå problemer som følge af opgraderingen.

Hvad går i stykker?

Som udgangspunkt er der ikke de store bagudkompatibitetsproblemer.

Kunder der bruger CMS systemer og plugins til disse, bør sørge for at disse er fuldt opdateret – så burde der ikke opstå problemer.

Se følgende links omkring opgradering fra PHP 5.3 til PHP 5.6:

default_charset

Vi har observeret der kan være nogle problemer med tegnsæt. Vores servere er sat til ISO-8859-1 pga. bagud-kompatibilitet. Ønsker du at køre UTF-8 (eller oplever problemer med tegnsæt) kan det være nødvendigt at sætte default_charset til UTF-8 med en .htaccess fil og linjen:

php_value default_charset "utf-8"

Du også tvinge tegnsættet til ISO-8859-1, skulle serveren senere blive ændret til UTF-8 (muligt):

php_value default_charset "ISO-8859-1"

Du kan lave disse ændringer allerede inden opgraderingen til PHP 5.6.

Hvad med safe_mode?

safe_mode er ikke længere eksisterende i PHP 5.6.
Ja, du læste rigtigt, de tider er bag os :)

Hvad så med sikkerheden?

Vi har altid sat stor ære i vores sikkerhed. Vi har brugt enormt meget tid på at sørge for vores servere er sikret selv om safe_mode forsvinder.

Hvad med open_basedir?

open_basedir er stadig aktiveret på vores servere. Det er muligt vi med tiden vil fjerne dette.

Kører i stadig Apache?

Ja, vi kan godt lide Apache :)

Vi kører dog ikke mod_php5 mere, men det bør ikke have nogen betydning.

Hvad med .htaccess?

.htaccess filer virker som de altid har gjort, det samme gør php_value og php_flag funktionerne.

Hvad med register_globals og magic_quotes_gpc?

register_globals og magic_quotes er fjernet i PHP 5.4 og frem, så hvis du har ‘aktiveret’ disse igennem en .htaccess fil, vil de ingen virkning have mere.

Kører i med cache?

Nej, vi har ingen server-cache på vores servere, og har aldrig haft det. Vi mener cache er noget kunder selv skal implementere i deres CMS/kode.

Hvad med den indbyggede opcode cache i PHP 5.6?

Opcode cache er ikke aktiveret. Det er noget vi på sigt vil undersøge om vi kan tilbyde, det er dog ikke specielt webhotel-venligt. Såfremt vi aktiverer det, vil der komme nærmere herom.

Opsætning af W3 Total Cache

Cache er en vigtig del af en hurtig hjemmeside og kan gøre en kæmpe forskel. Til WordPress anbefaler vi W3 Total Cache plugin’et. W3 Total Cache er et ekstremt godt plugin, men lider desværre af at det har en masse indstillinger, så det kan være lidt svært at opsætte.

Her er hvordan vi anbefaler man opsætter W3 Total Cache.

General Settings (Menupunkt i siden)

  • Aktiver General Settings > Page Cache
  • Aktiver General Settings > Minify
  • Aktiver General Settings > Database cache
  • Aktiver General Settings > Object cache
  • Aktiver General Settings > Browser cache

Page Cache (Menupunkt i siden)

  • Aktiver Page Cache > Cache front page
  • Aktiver Page Cache > Cache feeds: site, categories, tags, comments
  • Aktiver Page Cache > Cache SSL (https) requests
  • Aktiver Page Cache > Cache URIs with query string variables
  • Aktiver Page Cache > Cache 404 (not found) pages
  • Lifetime of cache objects: 31557600 (1 år) – Gerne mere

Browser Cache (Menupunkt i siden)

  • Expires header lifetime (CSS, JS, HTML & Other): 31557600 (1 år) – Gerne mere

Minify (Menupunkt i siden)

  • Aktiver Minify > JS minify settings
    Hvis det giver problemer kan du blot deaktivere JS Minify igen
  • Aktiver Minify > CSS minify settings

 Database Cache (Menupunkt i siden)

  • Lifetime of cache objects: 31557600 (1 år) – Gerne mere

 Object Cache (Menupunkt i siden)

  • Lifetime of cache objects: 31557600 (1 år) – Gerne mere

Som standard er W3 Total Cache opsat til ikke at aktivere cache for brugere der er logget ind, så hvis du vil teste din cache skal du enten logge ud af WordPress eller aktivere cache for brugere der er logget ind.

Ny feature: Overfør mails til UnoEuro

Vi har tilføjet endnu et smart lille værktøj til vores Kontrolpanel. Med dette værktøj kan du hente mails fra en anden mailserver (hos en anden udbyder) og kopiere dem til din mailserver hos os, så let som ingenting.Postman-pat-1

Det kræver blot at din tidligere udbyder understøtter IMAP.

Du finder værktøjet under “IMAP” i vores Mail Administration.