Google Adwords, gratis!

google_voucher

Vi kan i samarbejde med Google, nu tilbyde vore kunder Google Adwords kuponer til en værdi af 300 DKK.

Med denne kupon kan du starte en Google Adwords konto helt gratis og begynde at reklamere for din hjemmeside.

Efter krav fra Google er disse kuponer kun tilgængelige for kunder med Sølv og Guld suiter. Vi forhandler dog stadig med Google for at gøre disse tilgængelige for vores kunder med Bronze Suites også.

Bemærk der er én kupon per kunde. Du kan altså desværre ikke få flere kuponer, selvom du har flere webhoteller.

Du kan finde netop din kuponkode under menupunktet “Google Adwords” i vores kontrolpanel.

God fornøjelse.

asmtp.unoeuro.com vs. din internet udbyder

Vi oplever i øjeblikket et stigende antal henvendelser, angående problemer med afsendelse af post via asmtp.unoeuro.com.

Problemet består ofte i at mange bruger asmtp.unoeuro.com som udgående server på port 25. Desværre blokerer mange internetudbydere for port 25, for at undgå at computeren bruges til spam, hvis én af deres internetkunder får virus el. lign.

Derfor anbefaler vi alle der bruger asmtp.unoeuro.com, til i stedet at benytte enten port 587 eller port 8080 i deres e-mail program.

Normalt anbefaler vi også alle kunder at bruge den udgående postserver leveret af den pågældende internet udbyder, men asmtp.unoeuro.com kan med fordel bruges, hvis man ofte er på farten eller blot ønsker en udbyder-uafhængig udgående postserver.

Alt mail sendt via asmtp.unoeuro.com bliver i øvrigt scannet for virus.

Læs mere om opsætning af asmtp.unoeuro.com

Ny feature: Hold styr på dine fornyelser

Du kan nu tilføje dine domæne- og produkt fornyelser hos UnoEuro til din kalender.

I bunden af forsiden i vores kontrolpanel finder du et link til en .ics fil som du kan tilføje til f. eks. Google Calendar, Outlook eller iCal. Derved mister du aldrig overblikket over hvornår dine produkter skal fornyes.

galendar1

Vi kan anbefale man sætter linket direkte ind i sit kalender program, så det automatisk opdateres med nye bestillinger og fornyelser. Smart ik’?

Vi sender naturligvis stadig både e-mail og SMS påmindelser når et produkt eller domæne nærmer sig sin udløbsdato.

God fornøjelse.

Ny feature: Nemmere betaling

Vi er klar over at der er mange af vores kunder, som finder det en irritation at skulle indtaste kreditkortoplysninger hver gang de skal bestille et nyt webhotel, fornye produkt eller domæne. Dette er gælder især hvis man har mange produkter.

Derfor har vi, efter en lang og smertefuld kamp med PBS, nu introduceret muligheden for at opsætte sit kreditkort i vores kontrolpanel,  så det er lettere tilgængeligt under betaling:

preauthcreditcard

 

Bemærk vi ikke gemmer eller ser dine kort data, disse lagres direkte hos PBS.

Du kan opsætte dit kreditkort i vores kontrolpanel.

Hvis du har ideer til andre features vil vi meget gerne høre fra dig. Benyt venligst vores feedback formular til dette. Tak :)

Fup: Domain Renewal Group

droa1Er du indehaver af et internationalt domæne og har du modtaget et brev fra “Domain Renewal Group” eller måske “Domain Registry of America”? Så er du på ingen måder den eneste. Vi har igen oplevet en ny bølge af breve sendt til indehavere af især com, net, org, biz og info domæner.

Brevet fremstår umiddelbart som en faktura for fornyelsen af et domæne. Det er dog ikke tilfældet, det er i stedet et tilbud om at flytte sit domæne til en anden udbyder (med skyhøje domænepriser). Det kan forvirre mange mennesker, især fordi oprettelse, flytning og administration af denne type domæner nemt kan være besværligt ude i den store verden.

Vi kan derfor kun anvise samme fremgangsmåde som ved brev fra “Domain Registry of America”: Brænd skidtet!

Firebee konkurs

dead_beeDet ser ud til vi har endnu en Needhost sag på hånden, dog ikke i så stort omfang, men alt tyder på at webhoteludbyderen Firebee nu også er gået konkurs.

Mange kunder står derfor lige nu i samme situation, som da Needhost gik konkurs. Det ser dog ud til at Firebee kunder kan få adgang til deres data, men kun i en begrænset periode.

Det lader til at Firebee’s servere kan tilgås i et kort tidsrum:

Tirsdag d. 7 april, mellem 12:30 og 15:30

Så vær på pletten, Firebee kunder, og få taget backup af jeres data (FTP, mail og database)!

Der er også oprettet en Facebook gruppe til alle de Firebee kunder som er kommet i klemme.

Opdatering: Det ser ud som Firebee’s advokat har valgt ikke at tilbyde Firebee’s gamle kunder adgang til deres data alligevel – *suk*.

Opdatering igen igen: Det ser ud som om advokaten fik kolde fødder, serverne er tændte – HENT JERES DATA INDEN KL 15:30!!

UnoEuro på Twitter

Det ser ud som om Twitter rigtigt har taget fat, så hermed har vi oprettet en Twitter konto: www.twitter.com/unoeuro

Husk også vores Facebook side :)Det ser ud som om Twitter rigtigt har taget fat, så hermed har vi oprettet en Twitter konto: www.twitter.com/unoeuro

Husk også vores Facebook side :)Det ser ut som Twitter verkligen fick grepp, så med detta har vi skapat ett Twitter-konto: www.twitter.com/unoeuro

Kom även ihåg vår Facebook sida :-)Det ser ud som om Twitter rigtigt har taget fat, så hermed har vi oprettet en Twitter konto: www.twitter.com/unoeuro

Husk også vores Facebook side :)

Nyt design

Nu har vi i cirka 5 år benyttet det samme design på vores hjemmeside, så vi syntes det var på tide at opfriske det lidt.

Vi introducerer derfor vores nye design i dag, der meget gerne skulle være lidt mere behageligt at arbejde i.
Vi har skåret nogle af de unødvendige ting væk og givet mere plads til indholdet, især forsiden, support og kontrolpanelet har fået en kærlig hånd.

Der mangler stadig nogle småting, som vi nok skal få tilpasset i de næste par dage :)

Kommentarer modtages gerne.

Bagom UnoEuro

Mange har bedt om lidt baggrundsinformation omkring UnoEuro, så vi tænkte vi ville give det et forsøg og dele lidt interessante informationer.

Selvom UnoEuro kun har relativt få år på bagen, er det bygget på flere års erfaringer af folk der har været i branchen i endnu længere tid.

Da vi i starten af 2004 satte os ned og besluttede os for at udvikle et nyt hosting system, var det med fokus på stabilitet, baseret på erfaringer fra tidligere systemer. Herved har vi fra start kunne skabe en gennemtænkt arkitektur, uden nogen former for lappeløsninger. Målet med UnoEuros system var at være så automatisk og selvvedligeholdende som muligt. Det ville betyde at vi kunne levere et produkt af ekstrem høj kvalitet til en meget lav pris. En kombination som ingen andre på markedet, hidtil havde formået at levere succesfuldt før.

Vi har altid arbejdet efter filosofien, at hvis man vil have gjort noget ordentligt, må man gøre det selv. Vi er ikke afhængige af et system leveret af 3. part, hele UnoEuros “styresystem” er udviklet fra bunden. Serverne og de bagvedlæggende systemer har vi selv konfigureret og justeret så de passer til den service og opsætning vi ønsker at levere. Der er altså ingen genveje taget nogen steder i vores system.
Dette har naturligvis både fordele og ulemper. På den ene side kender vi alle kroge af vores system, hver eneste linie kode og hver eneste funktionalitet kender vi dybegående, fordi vi selv har udviklet den. På den anden side har det en begrænsning på feature siden, da vi eksempelvis ikke har 1-click install. Dette er nogle features andre udbydere blot kan tilkøbe til deres færdigt leverede systemer, men noget vi skal tænke grundigt over inden vi implementerer. Til gengæld er slutresultatet solid hosting og en stabilitet i særklasse, noget vi er virkelig stolte af.

Fordi UnoEuro er en del af en større virksomhed, betyder det også at vi har adgang til lang række favorable ressourcer, der normalt ikke er tilgængelig for udbydere i vores prisklasse. Dette gør det muligt for os at sikre ting som daglig backup, kvalitets hardware, eget serverrum samt personale og ekspertise der kan deles på tværs af koncernen.

Hermed lidt facts:

  • I skrivende stund eksisterer der 45 servere hvis eneste formål er at drifte UnoEuro, hele 32 af disse er Linux servere.
  • Alt hardware er DELL, det meste er blades.
  • Alle servere er placeret i Danmark, Skanderborg.
  • 61% af alle webhoteller er PHP (Linux).
  • Hvis man lægger alle koncernens .dk domæner sammen, er vi pt. Danmarks 5. største udbyder af .dk domæner, og er hastigt ved at hente ind på 4. pladsen.
  • Det første domæne er oprettet i systemet d. 27. april 2004.
  • Der har endnu ikke været en uge hvor vi har fået færre nye webhoteller end gamle er blevet slettet.

Lidt billeder fra vores elskede serverrum:

Gratis oprettelse af tilknyttede domæner

Kampagnen i sidste måned gik rigtig godt, så vi forsøger os derfor igen med endnu et godt tilbud.

I Marts måned er der gratis oprettelse af tilknyttede domæner!
Dvs. det normale oprettelsesgebyr på 7 EUR er fjernet!
Du skal stadig betale for evt. oprettelse/flytning af domænenavnet, men her er vores priser også nogle af de bedste på markedet.

Husk også det nu er muligt at få mail alias på tilknyttede domæner og alle domæner hos UnoEuro medfølger fuld DNS kontrol.

Du kan læse mere om tilknyttede domæner under menupunktet Tilvalg, inde i vores kontrolpanel, hvor de også kan bestilles.

God fornøjelse.

Påmindelse: Kampagne på gratis DNS Services udløber snart

Blot en påmindelse om at vores kampagne med gratis oprettelse af DNS Services udløber i slutningen af denne måned. Så hvis du vil spare lidt på at få dine domæner flyttet til vores super nemme DNS Administration (+ URL viderestilling), er det ved at være sidste udkald – så må vi se hvad vi kan finde på næste gang.

PS. Vores domæner er faktisk billigere end de fleste tror.

Gratis DNS Services!

dnsadminHar du en ide til et rigtigt godt domæne? Så skynd dig at bestille det inden andre gør det før dig!

Vi har i dag valgt at fjerne oprettelsesgebyret fra vores DNS Service produkt resten af måneden, hvilket betyder du kan bestille alle de domæner du ønsker, så billigt som overhovedet muligt. Du betaler altså KUN for registrering af selve domænet, endda til en rigtig lav pris.

Hvis du allerede har et domæne liggende hos en anden udbyder, kan du ganske gratis vælge at flytte dit domæne til UnoEuro. Herved kan du drage nytte af vores super nemme DNS administration hvor du også har mulighed for at lave URL viderestilling, altså pege dit domæne direkte på en anden web adresse.

Søg efter domæner med vores domænetester. God jagt!

Egen DNS på tilknyttede domæner

Det er nu muligt at tilknytte domæner der ligger hos en anden udbyder, uden at flytte det. Dette betyder den eneste udgift vil være selve tilknytningen af domænet. Tilknytningen bestilles på normal vis i kontrolpanelet, man vælger blot “Flyt ikke domænet” under bestillingen.

Skulle du senere ønske at få domænet flyttet til UnoEuro, kan du blot kontakte vores support.