Forbedring af .dk fornyelser

Puhha, vi var glade, da vi endelig kunne tilbyde vores kunder at forny deres .dk-domæner igennem os. Det var virkelig en funktion, vi havde kæmpet hårdt for at få. Endelig kunne vi fjerne DK Hostmaster fra ligningen og tilbyde kunder at samle deres domænehåndtering ét sted – hos deres udbyder.

Selv om vores service var lavet med de bedste intentioner, gik der ikke lang tid, før at vi fandt ud af, at det er svært at gøre op med 20-års historie og vaner.

Desuden sender DK Hostmaster stadig (her snart 2 år senere) fire forvirrende mails til ejeren af domænet, hver gang det fornyes gennem en webhoteludbyder – noget jeg ved, de stadig arbejder på højtryk for at forbedre.

Vores mål har altid været at gå forrest med nye features og teknologier, men lige i det her tilfælde er det tydeligt, at det er ikke noget, der kan gøres op med i løbet af nogle få år.

Vi har derfor tilføjet muligheden for at deaktivere påmindelser og automatisk fornyelse af .dk domæner igennem UnoEuro. Du finder indstillingen under “Konto” og “Ændre oplysninger” i vores Kontrolpanel.

 

Det var måske også bedre tider, da man skulle sende en underskrevet fax for at redelegere et .dk domæne ;)

3 meninger om “Forbedring af .dk fornyelser”

  1. Det er faktisk et stort problem for mange, der ikke er særlig IT-kyndige, da de ikke kan finde rundt i, hvad domæne og hosting er. Et andet problem, vi tit støder på er, at kunderne igennem årene køber domæner fra forskellige udbydere, og disse bliver placeret på forskellige hostmaster-ID’er. Det er noget rod at finde rundt i, hvis virksomheden ejer 20 domæner, der er erhvervet igennem de sidste 15-20 år, brugt forskellige mailadresser etc.. Så hvis alt kunne samles ét sted, ville det gøre underværker – så fuld opbakning herfra.

  2. Ja det er lidt forvirrende. Men det er heldigvis ikke særlig tit man skal tage stilling til de ting. Jeg fornyede bare for 5 år, så der går lidt tid føt jeg hører noget nyt.

    Har nu brugt Unoeuro siden 2014 og jeg er vældig godt tilfreds.

  3. Synes det er en super god feature med automatisk fornyelse af dk domæner gennem Unoeuro. Præcis som det foregår med .com domæner. Det gør det hele nemmere for alle parter :-)

Lukket for kommentarer.