Ny feature: UnoEuro Website Scanner

Malware og sikkerhedsproblemer i kunders CMS er en stor del af vores hverdag. Vi ser et stigende problem med forældede CMS og sårbar kode.

Til at beskytte vores kunder, har vi allerede en WAF (Web Application Firewall) foran vores webservere, der blokerer omkring 2-3 millioner requests/angreb om dagen.

Desværre beskytter dette kun imod klassiske HTTP-angreb og sårbarheder, og desværre betyder det også at kunder stadig bliver hacket dagligt.

For at give dette område endnu mere fokus, introducerer vi nu UnoEuro Website Scanner.

Denne scanner står hele tiden og kontrollerer alle kunders webfiler for kendte sikkerhedshuller og malware.

Malware fjernes automatisk med det samme, og sikkerhedshuller lukkes automatisk af scanneren.

Website Scanneren er allerede aktiv på alle PHP webhoteller, så du skal ikke gøre noget, udover at nyde den ekstra gratis sikkerhed som du nu får med et UnoEuro Webhotel.

PS: Husk lige at opdatere dit CMS alligevel :)