Meebox bliver til UnoEuro

Som nogle måske har set, så blev Meebox ApS købt af Zitcom Group for nogle måneder siden. Zitcom Group ejer også UnoEuro A/S.

Vi mener ultimativt at vi vil kunne give Meebox-kunder den bedste oplevelse ved at levere deres fremtidige hosting igennem UnoEuro. Én platform, ét fokus.

Vi går derfor lige så stille i gang med at flytte alle Meebox-kunder til UnoEuro. Meebox-kunder vil modtage mails fra os når vi går i gang.

For nuværende UnoEuro-kunder har dette ingen betydning, udover vi får en masse nye venner og naboer :)

Spørgsmål?

Hvad koster det mig som Meebox-kunde?

Vi forsøger så godt vi kan, at matche alle Meebox-produkter til UnoEuro-produkter. Alle dine betalte perioder bliver automatisk flyttet med, så der går ingen penge tabt. Efter flytningen kan du logge ind i UnoEuros Kontrolpanel og op- eller nedgradere produkter efter dit behov, så du får den helt rigtige produktsammensætning.

Jeg er tidligere flyttet fra UnoEuro til Meebox! Hvad så nu?

Velkommen tilbage! :) Vi synes selvfølgelig du skal give UnoEuro en chance mere. Der sker hele tiden nye ting med vores platform, og det kan derfor være, at grunden til du skiftede væk, ikke længere er aktuel. I modsat tilfælde, så elsker vi feedback og vil meget gerne høre fra dig – måske er det noget vi kan løse ganske hurtigt.

Men jeg elsker cPanel!

Vi har valgt at udvikle vores egen platform fra bunden, som er simpel og brugervenlig. Vores kontrolpanel indeholder dog også mange avancerede features, så man har fuld kontrol. Det er derfor vores overbevisning, at du ikke vil komme til at mangle noget.

Såfremt du ideer eller feedback til vores Kontrolpanel, så hører vi gerne fra dig.

Hvad med Patchman? (Automatisk lukning af sikkerhedshuller)

Meebox har gjort brug af Patchman til at lukke kunders sikkerhedshuller. Mange kunder kan godt lide Patchman, men lige så mange kunder hader det.

Hos UnoEuro har vi ikke Patchman, eller noget der ligner (Fordi vi egentlig ej kan lide at et system der ‘bare’ går ind og retter i kunders filer). Men vi vil kigge på om vi ikke kan tilbyde Patchman som en opt-in mulighed.

Mail plads var gratis og ubegrænset hos Meebox! Det er det ikke hos UnoEuro!?

Det er en misforståelse af Meebox havde ubegrænset plads på mail. Mail-pladsen hos Meebox var en del af webhotelproduktet. Så hvis du havde et webhotel på 10GB, så skulle disse 10GB både dække web, database OG mail-konti. Hos UnoEuro er der en særskilt kvota per mailkonto (eks. 1 GB plads ved Bronze). Dvs. hvis du hos Meebox havde 20 mailkonti så delte disse 20 konti altså 10GB fælles plads, hvor hos UnoEuro vil du have 1GB plads per konto, dvs. 20GB mailplads. Mailpladsen hos UnoEuro følger webhotelpakken, en Pro Suite har eks. 16GB mailplads per mailkonto.

SSL koster penge hos UnoEuro!?

HTTPS-beskyttelse er gratis hos UnoEuro og medfølger alle webhoteller. Du kan endvidere gøre brug af Let’s Encrypt.

Ekstra MySQL databaser koster penge hos UnoEuro!?

Det er korrekt at det koster 1 EUR at oprette en ekstra MySQL database hos UnoEuro. Databasen er herefter gratis – for evigt. Alle dine Meebox databaser bliver gratis flyttet over til UnoEuro. Du vil altså ikke skulle betale for de databaser du allerede har.

Vi er villige til at kigge på prisen for oprettelsen af MySQL databaser, det er på listen.

MySQL databaser er også gratis hos UnoEuro, se https://blog.simply.com/2017/produktaendringer-2/

Addon domæner koster ekstra hos UnoEuro?

Hos UnoEuro har vi et domænealias koncept. Som gør du kan have flere domæner til at pege ind på webhold/mapper på et webhotel. Disse tilknyttede domæner koster prisen for en DNS Service at opsætte, og er herefter gratis. Det er endvidere gratis at tilknytte .dk domæner såfremt man samtidig flytter dem til UnoEuro.

Alle dine addon-domæner fra Meebox bliver flyttet til UnoEuro og koster ikke noget at have liggende, så længe de forbliver tilknyttede domæner.

Meebox havde telefonsupport? Man kan kun skrive til jer!

Meebox havde/har ikke telefonsupport. Du kan skrive til os her: https://www.unoeuro.com/support.php på samme måde som du kunne skrive en mail til Meebox.

Jeg er sur, frustreret og bange :(

Det skal du bestemt ikke være. Det ville være rigtig dumt at købe et firma og give kunderne en dårlig oplevelse i forbindelse med en flytning. Det er ikke måden vi arbejder på og det er ikke acceptabelt for os, hvis vores kunder får en dårlig oplevelse.

Vi er 100% fokuserede på at sørge for, at hver eneste fantastiske Meebox kunde, kommer sikkert og trygt over til UnoEuro.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os, men som sagt så sørger vi for, at sende alle relevante oplysninger til dig på e-mail når vi går i gang. Indtil da, kan du bruge dit Meebox-produkt som du er vant til.

 

17 meninger om “Meebox bliver til UnoEuro”

  1. Jeg har 15 domæner hos meebox, og dette er ikke subdomæner, og alle er aktive, som jeg kan se på jeres side bliver da til ret bekostelig adfære, som da slet ikke kan matche i forhold til andre på market, eller laver i om på priserne til os der er meebox kunder ?

    1. Det kommer an på hvordan dine domæner er opsat, men du får tilsendt et overblik fra os snarest, så du kan se hvordan opsætningen bliver hos UnoEuro. Så er det nemmere at tage en evt. dialog derefter.

      Der ingen grund til panik :)

    1. Nej, det har vi ikke :) Udover vi for 10 år siden var ejet af samme selskab i en kort stund :)

      TDC ejer UnoTel pt., mener jeg.

      1. Tak for hurtigt svar. Altid noget I ikke har noget med UnoTel at gøre – nye ejere eller ej.

        Jeg er bekymret for hvorledes Magento 2 + kører på EuroUno.
        Vi var gennem et langt forløb med CTO fra MeeBox for at få Magento til at fungere nogenlunde.
        Derudover får vi tilsyneladende et væsentligt ringere produkt ved UnoEuro sammenlignet med det Premium Ultimativ vi har idag ved MeeBox. Fx ingen Chat ved EuroUno. 200% CPU ved UnoEuro mod 400% ved MeeBox. Ingen C Panel ved UnoEuro.
        Positiv afventende men meget skeptisk

        1. Vi har også et produkt med 300% CPU, og hvis det bliver nødvendigt, så ændrer vi det så vi også har et produkt med 400% CPU.

          Vi er ude på at sørge for alle får en god oplevelse hos os, så vi vil gå langt.

          Det kan jo også være din Magento-installation bare kører perfekt på vores 200% CPU ;)

  2. Hvad sker der hvis man har mange FTP- kontoer tilkoblet på sin nuværende Meebox webhotel?

  3. Hvornår bliver der meldt noget ud til kunderne udover opslag på Meebox.dk sitet og her hos et selskab vi ikke er kunder hos?

    Vi har 30-40 domæner, 70+ email konti og mange, mange DNS opsætninger der skal flyttes, og nedetid på vores sites kan koste titusinder af kroner om dagen, per site.
    Hvad er sandsynligheden for nedetid i forbindelse med flytningen, og hvad er sandsynligheden for alt kan flyttes uden problemer til en helt anden service?

    1. Alle DNS-opsætninger osv. kommer automatisk med over til UnoEuro.
      Hvis DNS styres igennem Meebox så ændrer vi også automatisk navneserverne. Du kan også ‘schedule’ migreringen til at ske om natten, så der vil praktisk talt ingen nedetid være.

      Vi er ved at teste de første kunder nu, herefter sætter vi mere fart på mails og kommer med et login som folk kan bruge til at følge og styre deres migrering.

  4. Hvad sker der med os der har flere databaser (i mit tilfælde op til 20)

    Er det kun en fremadrettet (og dermed KORT til ved unoeuro) eller?

  5. Hvordan vil I håndtere domæner, der har autoritativ DNS uden for Meebox, fx DNS-hostet hos gratisdns.dk? Det må da blive en noget bøvlet proces, hvis man har en del af den slags, og det kan vel næppe håndteres uden kundens medvirken på en eller anden måde?! (Jeg har en god håndfuld af den slag + en del kunder med lignende konfiguration.)

    1. Her skal kunder selvfølgelig selv ind og ændre IP/DNS på domænerne når data er flyttet. Det står i flytningsmailen hver kunde modtager.

      Men du kan jo lige så godt have DNS hos os ;) Det er meget nemmere :)

Lukket for kommentarer.