Ændring på smtp.unoeuro.com

I den evige kamp imod spam, hackere og malware er vi ved at lave nogle ændringer og optimeringer af smtp.unoeuro.com.

smtp.unoeuro.com er den mailserver du skal sende igennem i dine scripts. Så hvis du sender mails igennem dit webhotel, og du ønsker at sende mailen igennem UnoEuro, skal du bruge smtp.unoeuro.com

  • Det er nu muligt at logge på smtp.unoeuro.com med brugernavn og adgangskode.
    Du skal logge på med en mail-adresse der er oprettet i din UnoEuro mail administration.
    Dvs. brugernavn er en e-mail adresse, og adgangskode er adgangskoden til den e-mail adresse.
  • Det er nu muligt at forbinde til smtp.unoeuro.com med TLS (SSL)
  • Den primære port er ændret til 587 og kræver login. Port 25 kan stadig benyttes, både med og uden login.

Det er pt. frivilligt om man logger på smtp.unoeuro.com med brugernavn/adgangskode, men vi vil på sigt gøre dette til et krav.

Vi anbefaler derfor alle der bruger smtp.unoeuro.com, til at ændre deres opsætning så de fremover logger på smtp.unoeuro.com med brugernavn & adgangskode.

Denne ændring vil på sigt gøre mail-levering igennem smtp.unoeuro.com væsentlig mere pålidelig, samt gøre det hurtigere for os at reagere på misbrug.

4 thoughts on “Ændring på smtp.unoeuro.com”

  1. Hvilken betydning har det for dem der bruger mail(), uden at skrive server adresse, men bare bruger den der er konfiguret på serveren?

    1. Det har ingen betydning, men hvis du vil sikre dine mails den bedst mulige leverance, bør du sende igennem smtp.unoeuro.com.

  2. Jeg har en del problemer med afviste mails, så var faktisk i gang med at undersøge hvorfor da dette indlæg blev skrevet.

    Jeg har fluks ændret min kode til at benytte brugernavn, adgangskode samt den nye port, men jeg formoder at dette ikke sikre et bedre ‘ry’ for de mails jeg sender. Var det en ide at lave den beskyttede SMTP på en ny server så man på den måde slipper væk fra den gamle og dens blakkede ry.

    Har det i øvrigt noget at sige hvilken afsender adresse man bruger? P.t. sender jeg på vegne af mine kunder og bruger dermed deres e-mail, som ikke er hostet hos Unoeuro, som afsender.

    1. Det er en anden server mailen vil blive sendt igennem hvis man bruger port 587, vi har lavet noget magi inde bagved :)

      Det er ligemeget hvilken mail-adresse man bruger, men det er optimalt at bruge en adresse der hører til domænet man sender fra.

Comments are closed.