Needhost konkurs

Som følge af det, der først kunne ligne et omfattende nedbrud, har der i den sidste måneds tid været en del spekulationer omkring Needhost. Vores support har fået en række henvendelser fra personer hvis domæner der ikke var blevet fornyet, eller på anden måde ikke fungerede korrekt.

Ifølge deres telefonsvarer, melder de nu at firmaet er gået konkurs og alle servere er taget ud af drift. Såfremt man ikke har backup af sit data, vil alt indhold som webside, database og mail være gået tabt. Hvis man fortsat ønsker at bruge web og mail på sit domæne, handler det om at få dette flyttet hurtigst muligt.

Heldigvis er det dejlig nemt og bekvemt at flytte sit .dk domæne igennem DK-Hostmaster, da dette sker uden udbyderens indblanding. Det er én af de store fordele ved sole registry, hvor alle domæner er samlet hos én og samme udbyder. Hvis man blot bestiller et webhotel, vil der kort tid efter blive udsendt en e-mail til indehaveren, der via. DK-Hostmasters hjemmeside kan godkende flytningen af domænet.

Såfremt man har internationalt eller udenlandsk domæne såsom com, net, org, biz, info eller us, er det straks mere besværligt at få sit domæne flyttet. For at flytte en sådan domænetype, skal domænet låses op og der skal rekvireres et authorization ID hos udbyderen. Da udbyderen i dette tilfælde er gået konkurs, vil det være nødvendigt at tage direkte fat i det registry de har haft en aftale med. Ifølge de henvendelser vi har fået og erfaringer på diverse blogs, så er de fleste domæner administreret hos “Public Domain Registry”. For få sit domæne flyttet, skal man kontakte Public Domain Registry direkte via. deres support formular:

https://support.publicdomainregistry.com/support/index.jsp

Her er det vigtigt at man gør tydeligt opmærksom på at den nuværende udbyder er gået konkurs og ikke længere svarer på support henvendelser.

Her kan man så glæde sig over at IT- og Telestyrelsen ikke lod DotDK vinde udbuddet af .dk domænet, således vi kan beholde DK-Hostmaster og den nuværende struktur:

http://www.comon.dk/news/.dk-sagen.naermer.sig.en.afgorelse[…].html

10 thoughts on “Needhost konkurs”

  1. Super at I guider folk lidt. Har set flere spørge til hvordan de får flyttet deres .com domæne. Jeg poster et link til denne blog på forummet.

    Er selv lige flyttet over hos jer (tidligere needhost kunde)

  2. Er der nogen chance for at I (UnoEuro) kan hjælpe med at tage kontakt til “Public Domain Registry” og indsamle de oplysninger der skal til for at få flyttet sit domain over til jer?

  3. Hej Henrik,

    Vi har ikke mulighed for at formidle kontakten direkte til Public Domain Registry, men jeg kan give dig et udkast til hvad du evt. kan skrive til dem:

    “Dear Public Domain Registry,

    I am the legal owner of the domain “domænenavn.com”, to which the Danish company “Needhost ApS” has been assigned to as both administrative and billing contact. Needhost have recently gone bankrupt, closed down all their servers and terminated all support. My domain is now unavailable, due to the nameservers being shut down, and no possibility to contact Needhost.

    Could you please assign me as administrative contact, unlock the domain and send me an auth ID.

    Kind regards,

    Dit Navn”

  4. Jeg er rigtig glad for at i offentligører dette. Jeg valgte selv i søndags at skifte fra needhost til unoeuro og dette gik gnidningsfrit klaret på rekordtid, selvom det var søndag, var jeg tilbage med hjemmeside søndag aften.

    En stor tak til unoeuro og god jul :-)

  5. Jeg skiftede fra needhost i sommers til unoeuro, hvilket jeg er glad for. Allerede i sommers var der bøvl hos needhost, da supporten var noget sløve til at svare på e-mail og den en hånd viste ikke hvad den anden lavede. Kunderne flygtede i hobetal og det gik kun en vej… og tja nu er de gået konkurs. Det kunne da ikke komme bag på ejeren, sådan som needhost blev kørt. :-)

Comments are closed.