Glædelig jul og godt nytår!

Posted December 23rd, 2008. Filed under Generelt

Selvom butikker og reklamer har presset på i flere måneder, kan man snart ikke udskyde det længere. Julen er ved at være over os. Vi ønsker derfor alle en glædelig jul, håber I får en dejlig aften sammen med familie og venner.

Der er også en lille update ifht. iPhone indlægget fra den 11. december. UnoTel holdte ord og har siden sidste uge udsendt en lang række iPhones til deres forhåbningsfulde kunder. Der har hos os været julelys i manges øjne, med tanken om at danse rundt i en regn af iPhones. “Arkitekten” har dog stadig ikke besluttet sig, for hvilken sti han skal følge i det store telefon-dilemma, måske iPhone Nano?

Vi vil være på kontoret mellem jul og nytår, både mandag d. 29. og tirsdag d. 30. december. Der vil dog være begrænset aktivitet, og vi vil derfor også bruge denne lejlighed til at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Selvom der er en masse helligdage forude, vil vores døgnvagt og kundeservice alligevel holde et vågent øje. Vi vil stadig besvare henvendelser mellem jul og nytår, men der kan forventes en længere svartid end normalt.

Vi ses i 2009! :)

iPhone

Posted December 11th, 2008. Filed under Generelt

Bedst som iPhone feberen fra lanceringen af den nye 3G model er ved at være overstået, er anden omgang begyndt at nærme sig. Den seks måneders bindingsperiode hos Telia udløber og nye virksomheder begynder nu også at sælge de populære iPhones. Først var det Bibob der annoncerede at de ville bryde Telias eneret på salget af iPhones i Danmark og nu har vores søster selskab UnoTel meldt samme besked ud. Der er ikke fastsat en leveringsdato hos hverken UnoTel eller Bibob, men det er dog muligt at forudbestille direkte hos UnoTel allerede nu: http://www.unotel.dk/iphone/

Vi er i hvert fald nogle stykker der overvejer at følge “Føreren” og “Sælgeren” i fodsporene med skiftet til iPhone. “Arkitekten” er dog stadig bekymret over en manglende copy/paste funktion og står nu som altid i et stort dilemma. Skal han leve livet farligt og købe sig en iPhone allerede nu? Vente på endnu en firmware opgradering? Eller måske vente til Android bliver lanceret på en telefon der udseendemæssigt kan konkurrere med Apples vidunder? Ventetiden kan blive lang, før “Arkitekten” tager en sådan beslutning.

Kilde: Comon