Mere plads! På alle fronter!

Posted April 27th, 2010. Filed under Generelt

Det er i dag 6 år siden UnoEuro fik sin første kunde, og man må sige der er sket lidt siden da.

For at fejre dagen har vi i dag opgraderet pladsen på samtlige webhoteller, både nye og gamle.

Dermed gør følgende kvota sig nu gældende:

  • Bronze Suite er nu 1000 MB (op fra 500 MB)
  • Sølv Suite er nu 2000 MB (op fra 1000 MB)
  • Guld Suite er nu 4000 MB (op fra 2000 MB)
  • IMAP kvota er nu 2000 MB (op fra 1000 MB)

Altså en fordobling af plads på nævnte produkter, uden merpris.

Der er som altid stadig ubegrænset plads på normal Mail og MySQL.

UnoEuro har efterhånden etableret sigselv som en af Danmarks absolut bedste webhoteludbydere, og vi ser frem til at kæmpe for denne titel i mange år endnu. Vi vil i den sammenhæng gerne takke alle kunder, nye som gamle, store som små for at have vist os den nødvendige tillid i de foregående år.

Nyt tilvalg: IMAP understøttelse

Posted September 2nd, 2009. Filed under Generelt

Efter mange år at skulle nøjes med POP3 adgang, er vi glade for at kunne tilbyde alle vores kunder mulighed for at tilkøbe IMAP understøttelse.

Med en IMAP-konto forbliver din indgående e-post på vores postserver, indtil du sletter den. Du kan læse og administrere din e-post fra flere forskellige lokaliteter. Du kan altid se dine mapper, dvs. Ind, Ud, Sendt og Papirkurv, plus evt. nye mapper, du opretter, ligegyldigt hvilken computer du bruger til at få adgang til din postkonto, og du kan arbejde med dine beskeder på samme måde, som hvis de lå på din computer. Derfor kan det være en god ide at få en IMAP-konto, hvis du normalt læser post på flere forskellige computere.

Da IMAP pålægger vores servere mere belastning både i form af pladsforbrug men også ressourcer, er vi nød til at opkræve et mindre gebyr for understøttelsen af IMAP på det enkelte webhotel. Denne pris er fastsat til 2 EUR/måned, hvilket svarer til cirka 15kr, eller et solidt Coinoffer hos McDonalds :)

Kvotaen på IMAP konti er pt. sat til 1GB plads (ca. 100.000 samtidige mails) per e-mail konto på et webhotel.

Læs mere om IMAP, og dets fordele, i vores kontrolpanel under Tilvalg.