Platin Suite, 8GB webplads

Posted August 26th, 2010. Filed under Generelt

Vi hører ofte spørgsmålet: “Hvad man gør hvis man vil bruge mere plads end hvad der medfølger en Guld Suite (4GB)”.

Før i tiden har det ikke været muligt at få mere plads på sit webhotel, men vi har nu introduceret en Platin Suite, hvortil der medfølger hele 8GB webplads.

Prisen er 10 EUR/md, og du kan opgradere, uden gebyr, via vores Kontrolpanel.

myskitour.dk

Racks.. og flere racks

Posted May 5th, 2009. Filed under Generelt

DELL har netop lanceret en ny version af deres 42U racks. Så for at serverrummet skulle holde sig æstetisk pænt, tænkte vi at vi hellere måtte fylde det ud med de nuværende modeller.

Således blev der i sidste uge leveret 10 racks, hvilket bringer os op på 29 racks i alt:

Bagom UnoEuro

Posted March 5th, 2009. Filed under Generelt

Mange har bedt om lidt baggrundsinformation omkring UnoEuro, så vi tænkte vi ville give det et forsøg og dele lidt interessante informationer.

Selvom UnoEuro kun har relativt få år på bagen, er det bygget på flere års erfaringer af folk der har været i branchen i endnu længere tid.

Da vi i starten af 2004 satte os ned og besluttede os for at udvikle et nyt hosting system, var det med fokus på stabilitet, baseret på erfaringer fra tidligere systemer. Herved har vi fra start kunne skabe en gennemtænkt arkitektur, uden nogen former for lappeløsninger. Målet med UnoEuros system var at være så automatisk og selvvedligeholdende som muligt. Det ville betyde at vi kunne levere et produkt af ekstrem høj kvalitet til en meget lav pris. En kombination som ingen andre på markedet, hidtil havde formået at levere succesfuldt før.

Vi har altid arbejdet efter filosofien, at hvis man vil have gjort noget ordentligt, må man gøre det selv. Vi er ikke afhængige af et system leveret af 3. part, hele UnoEuros “styresystem” er udviklet fra bunden. Serverne og de bagvedlæggende systemer har vi selv konfigureret og justeret så de passer til den service og opsætning vi ønsker at levere. Der er altså ingen genveje taget nogen steder i vores system.
Dette har naturligvis både fordele og ulemper. På den ene side kender vi alle kroge af vores system, hver eneste linie kode og hver eneste funktionalitet kender vi dybegående, fordi vi selv har udviklet den. På den anden side har det en begrænsning på feature siden, da vi eksempelvis ikke har 1-click install. Dette er nogle features andre udbydere blot kan tilkøbe til deres færdigt leverede systemer, men noget vi skal tænke grundigt over inden vi implementerer. Til gengæld er slutresultatet solid hosting og en stabilitet i særklasse, noget vi er virkelig stolte af.

Fordi UnoEuro er en del af en større virksomhed, betyder det også at vi har adgang til lang række favorable ressourcer, der normalt ikke er tilgængelig for udbydere i vores prisklasse. Dette gør det muligt for os at sikre ting som daglig backup, kvalitets hardware, eget serverrum samt personale og ekspertise der kan deles på tværs af koncernen.

Hermed lidt facts:

  • I skrivende stund eksisterer der 45 servere hvis eneste formål er at drifte UnoEuro, hele 32 af disse er Linux servere.
  • Alt hardware er DELL, det meste er blades.
  • Alle servere er placeret i Danmark, Skanderborg.
  • 61% af alle webhoteller er PHP (Linux).
  • Hvis man lægger alle koncernens .dk domæner sammen, er vi pt. Danmarks 5. største udbyder af .dk domæner, og er hastigt ved at hente ind på 4. pladsen.
  • Det første domæne er oprettet i systemet d. 27. april 2004.
  • Der har endnu ikke været en uge hvor vi har fået færre nye webhoteller end gamle er blevet slettet.

Lidt billeder fra vores elskede serverrum:

Needhost konkurs

Posted December 22nd, 2008. Filed under Generelt

Som følge af det, der først kunne ligne et omfattende nedbrud, har der i den sidste måneds tid været en del spekulationer omkring Needhost. Vores support har fået en række henvendelser fra personer hvis domæner der ikke var blevet fornyet, eller på anden måde ikke fungerede korrekt.

Ifølge deres telefonsvarer, melder de nu at firmaet er gået konkurs og alle servere er taget ud af drift. Såfremt man ikke har backup af sit data, vil alt indhold som webside, database og mail være gået tabt. Hvis man fortsat ønsker at bruge web og mail på sit domæne, handler det om at få dette flyttet hurtigst muligt.

Heldigvis er det dejlig nemt og bekvemt at flytte sit .dk domæne igennem DK-Hostmaster, da dette sker uden udbyderens indblanding. Det er én af de store fordele ved sole registry, hvor alle domæner er samlet hos én og samme udbyder. Hvis man blot bestiller et webhotel, vil der kort tid efter blive udsendt en e-mail til indehaveren, der via. DK-Hostmasters hjemmeside kan godkende flytningen af domænet.

Såfremt man har internationalt eller udenlandsk domæne såsom com, net, org, biz, info eller us, er det straks mere besværligt at få sit domæne flyttet. For at flytte en sådan domænetype, skal domænet låses op og der skal rekvireres et authorization ID hos udbyderen. Da udbyderen i dette tilfælde er gået konkurs, vil det være nødvendigt at tage direkte fat i det registry de har haft en aftale med. Ifølge de henvendelser vi har fået og erfaringer på diverse blogs, så er de fleste domæner administreret hos “Public Domain Registry”. For få sit domæne flyttet, skal man kontakte Public Domain Registry direkte via. deres support formular:

https://support.publicdomainregistry.com/support/index.jsp

Her er det vigtigt at man gør tydeligt opmærksom på at den nuværende udbyder er gået konkurs og ikke længere svarer på support henvendelser.

Her kan man så glæde sig over at IT- og Telestyrelsen ikke lod DotDK vinde udbuddet af .dk domænet, således vi kan beholde DK-Hostmaster og den nuværende struktur:

http://www.comon.dk/news/.dk-sagen.naermer.sig.en.afgorelse[...].html

Mail på tilknyttede domæner

Posted December 18th, 2008. Filed under Generelt

Vi elsker når I bruger vores feedback formular og kommer med gode idéer og forslag. Sammen med vores feedback formular, indsamler vi løbende support henvendelser, hvor der spørges efter funktioner eller ydelser vi endnu ikke tilbyder. Som følge af dette, har vi netop lanceret et nyt tilvalgsprodukt, der gør det muligt at modtage mail på tilknyttede domæner.

Et tilknyttet domænet gør det muligt at have flere domæner på samme webhotel. Det nye består i det nu også er muligt at bruge mail på de tilknyttede domæner, uden at skulle oprette et separat webhotel. Dette fungerer ved at alle eksisterende e-mail adresser vil fungere med både hoveddomænet og det tilknyttede domæne.
Tilknyttede domæner bestilles direkte i kontrolpanelet, hvor du under dit hoveddomæne skal vælge punktet “Tilvalg”. Her kan du med et flueben vælge til eller fra, hvorvidt du ønsker at bestille mail til dit tilknyttede domæne. Hvis du allerede har et tilknyttet domæne, kan du ligeledes  under “Tilvalg” vælge at bestille mail til en eksisterende tilknytning.

I ugens løb har vi også foretaget en række småjusteringer i kontrolpanelet. Dette har blandt andet betydet et lille kosmetisk ansigtsløft af mail administrationen og koden bagved. Selv om det oftest ikke er særlig tydeligt, bruger vi meget tid på at optimere og justere både vores forside og koden bagved, for at sikre den mest stabile og optimale ydelse på vores services.

Mest for sjov, har vi også oprette en UnoEuro Facebook gruppe. Dette betyder at alle UnoEuro elskere, brugere og medarbejdere kan vise deres kærlighed på samme vis som man ville til enhver anden kendis. Gruppen kan du finde på følgende link:

http://www.facebook.com/pages/UnoEuro-Webhosting/37207469397